Den danske Rigsdag/1/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 237-240

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Leth.

Overretsprokurator i Kjøbenhavn. Født den 27. April 1825.


Da Venstres første Stormløb vare tilbageslaaede, og Partiet spaltedes i to Lejre, altsaa i 1875, modnedes en spirende Erkjendelse af, at det gjaldt om for Partiet at skaffe sig en intelligent Tilgang. Blikket fæstedes da paa Mænd som Dr.phil. Jessen, Etatsraad Juel, Cand. theol. Harald Holm, Cand. jur. Hørup og Overretsprokuratorerne Lassen og Leth. Ved Venstrefesterne paa Skydebanen havde især de to sidstnævnte gjort sig bemærkede som vellykkede Skaaltalene i den folkelige Retning, og det var let at forudse, at der ved første givne Lejlighed skulde aabnes dem Adgang til vort folkevalgte Kammer. Det skete da ogsaa; Aaret 1876 bar dem begge ind paa Rigsdagen. Lassen valgtes i Frederikssund, men blev kun i Rigsdagen i en Periode, medens Leth valgtes i Næstved og lader til at skulle tage fast Ophold paa Christiansborg.

Venstre jublede, da det havde faaet de to Overretsprokuratorer ind, og troede at have gjort et værdifuldt Fund. Det viste sig dog at være en stor Skuffelse. Lassen var vel en dygtig Mand, der lovede godt for Fremtiden; men hans store Virksomhed udenfor Salen lagde saa stærkt Beslag paa ham, at han kun i ringe Grad blev i Stand til at ofre sig for det politiske Liv; han blev snart helt kjed af det og trak sig ved første Omvalg frivillig tilbage. Den dygtige gik, og Leth blev tilbage. Han viste sig snart at være alt andet end en Gevinst; og det erkjendes sikkert nu ogsaa af hans Meningsfæller, at ringere Tilgang har Partiet ikke havt fra den saakaldte intelligente Lejr, end den, det fik gjennem Leth. Der sidder mangen Bonde paa Danmarks Rigsdag, baade i Venstre og Højre, som i alle Retninger langt overstraaler Akademikeren Leth.

Leth er født i 1825 og blev 20 Aar gammel Student. Otte Aar efter tog han den juridiske Embedseksamen og tilbragte derefter flere Aar i Slesvig, hvor han dog ikke i nogen særlig Grad nød den danske Embedsstands Tillid og Agtelse. Efter Krigen blev han Overretsprokurator her i Kjøbenhavn.

Han syntes i ingen Henseende kaldet til at spille nogen fremtrædende Rolle, og den jævne, ubemærkede Sagførergjerning laa nærmest for hans Anlæg; men han var en ærgjærrig Mand, der vilde frem, og allerede ved Juristmøder og lignende Lejligheder udkrammede han sin Visdom, dog ikke til synderlig Baade, hverken for Sagerne eller for ham selv. Saa blev han pludselig Venstremand og knæsattes straks som en lovende Dygtighed.

I 1872 stillede han sig første Gang til Rigsdagen, og med den Mangel paa Kritik, der er et udpræget Kjendemærke for denne Politiker, havde han udset en kjøbenhavnsk Kreds til sin første Debut. Den blev miserabel. Han stillede sig i Kjøbenhavns tredje Kreds imod Oberst Tvermoes, men opnaaede kun 74 Stemmer, medens Tvermoes fik 634. Det gjaldt da om at finde en Landkreds til ham. En saadan fandt man i Præstø Amts tredie Valgkreds (Næstved), ret en passende Kreds for Leth; ti den var i ingen Henseende forvænt. Ganske bortset fra Livsstillingerne har det været rene Smaamænd, denne folkelige Kreds har ført til Thinge. Hvem mindes noget om Sognefoged Mikkel Rasmussen, om Parcellist L. Andersen, og Gaardfæsterne Jens Andersen og Jochumsen, eller om Sognefoged Chr. Christensen og Husmand Hans Albretsen? Og dog har man her hele Stamtavlen. I en saadan Kreds maatte Leth kunne vælges, det var ikke vanskeligt at forudse, og han valgtes da ogsaa med et saa imponerende Stemmetal som 1247 Stemmer imod tre Modkandidater, af hvilke den dygtige Borgermester Rump fik flest Stemmer — 340.

Leth var ikke den Mand, der agtede at sætte sit Lys under en Skjæppe paa Rigsdagen. Han vilde nok tale med, og den fra hans processuelle Virksomhed saa bekjendte Vending: „Jeg har fra en Virksomhed andetsteds (Slesvig) o. s. v.”, førte han til stor Moro for sine juridiske Kolleger med ind i Folkethingsdebatten.

Leth taler gjerne, og han taler hyppig. Det er ham øjensynlig den største Nydelse at høre sig selv tale, og han breder sig med føleligt Velbehag og indre Tilfredshed over sit Emne. Han taler just ikke tungt, men med et usigelig drævende og søvndyssende Foredrag, og han taler mere kjedelig og mindre løftende end nogen anden. Tidligere havde Tauber Privilegiet paa at fordrive Tilhørerne og Medlemmerne fra Salen, nu deler Leth denne tvivlsomme Forret med ham.

Da Loven om Retsreformen var til første Behandling, gik der uhyggelige Rygter om, at Leth vilde tale i ni Timer, og alene Tanken derom bragte det til at løbe koldt ned ad Ryggen paa dem, der skulde høre derpaa. Han holdt næsten Ord, og den ulykkelige Formand maatte med et ubevægeligt Ansigt døje denne Marter. Thingets Medlemmer flygtede, og en æret Rigsdagsmand ramte manges Tanke, da han yttrede: „Naar Leth taler første Gang, opholder man sig paa Gange og Forværelser; men naar han taler anden Gang, forlader man Christiansborg Slot”. Kun Referenterne velsigne ham; ti under hans Foredrag holdes der Hvil. Alligevel er der i de samme Taler ganske fornuftige Tanker, naar man læser dem, men i det mundtlige Foredrag er der ikke en eneste Oase. Selv var han synlig glad og tilfreds med sine Bedrifter, og naar den skikkelige, gamle Balthazar Christensen knugede hans Haand og takkede ham for hans interessante og dygtige Foredrag, — var han mere end belønnet.

Leth var naturligvis oprindelig „forenet Venstremand”, senere hørte han Bergs Gruppe til, men nu er han „udtraadt”, og ingen ved rigtig, hvor han egentlig hører hjemme. Han har ganske sikkert meget lidt Tilhold paa Rigsdagen, og derfor vil der næppe fra nogen Side blive gjort store Anstrengelser for hans Gjenvalg. Snarere vil vistnok Berg søge at faa ham ombyttet med en paalidelig radikal.

Personlig gjør Leth et godmodigt og ret velvilligt Indtryk, og han er vistnok en flink Privatmand, men en dygtig Politiker er han ikke og bliver det næppe nogensinde.