Den danske Rigsdag/1/64
Anders Nielsen.
Husejer i Fyrkilde ved Hobro. Født den 24. Oktober 1817.
Aalborg Amts fjerde Valgkreds har i 23 Aar sendt Husmand Anders Nielsen af Fyrkilde ved Arden Station ind i Folkethinget. Fjorten Gange har han staaet paa Valgtribunen, og hver Gang har han sejret med stedse stigende Stemmetal. Det er saaledes næsten i et Fjerdedels Aarhundrede, at Nielsen har røgtet en politisk Gjerning, og dog er kun en Gang hans Navn trængt udenfor Kristiansborg Slots Mure og udenfor hans Valgkredses snævre Enemærker. Han selv var dog ganske uskyldig heri.
Det var i en af de sidste Samlinger, da det vigtige Skoleudvalg skulde vælge Ordfører. Stemmerne vare lige delte, saa at Alderen vilde blive det afgjørende, og for nu ikke at saa en Højremand til Ordfører samlede Moderationen sine Stemmer om den 63aarige Anders Nielsen, der havde Aldersfortrin for Højres ældste Medlem. Alene ved sine Aar og ikke i mindste Maade ved sine Evner fik A. Nielsen det ansvarsfulde og hæderlige Hverv at være Ordfører for et af de betydningsfuldeste Udvalg, der i den paagjældende Samling var nedsat. Sandt nok, det fik ikke stort at betyde, ti Sagen kom ikke frem i Salen, og det var sagtens ogsaa Venstres Mening; men for det store Publikum saa det ud som noget, og allevegne lød et forbavset Spørgsmaal: „Hvem er Anders Nielsen?”
Svaret fra de indviede var ikke gunstigt, men en saa ringe Mand, som Anders Nielsen ved denne Lejlighed blev gjort til, er han dog ikke. Han er en Mand med ganske gode Evner, med megen Flid og Nidkjærhed og med en god Hukommelse. Han er imidlertid meget stilfærdig og tilbageholden, taler næsten aldrig og fører i det hele en yderst ubemærket Tilværelse, men bagved den stille og bramfri Rigsdagsgjerning ligger der et vedholdende og dygtigt Arbejde og en langt større Indsigt i mange Sager, end de fleste ere tilbøjelige til at tro.
Nielsen har i mange Aar været Medlem af Finantsudvalget, og de Medlemmer, for hvem han aabner sig, paastaa, at han paa Finantsomraadet har opsamlet sig et Fond af Detailkundskaber, som, støttet af hans gode Hukommelse, gjør ham til et rent Leksikon, i hvilket man blot behøver at slaa op for at faa nøjagtig Besked om, hvorledes den eller den lille Bevilling kom frem den eller den Gang.
Nielsen kan tale baade forstaaeligt og godt; men det sker saare sjælden. Han følger imidlertid Sagerne omhyggelig og er i Regelen godt med. Han hører i det hele til de sympatetiske Repræsentanter, og netop den bramfri Maade, paa hvilken han røgter sin Gjerning er meget tiltalende. Der er ikke Spor af Ærgjerrighed eller Forfængelighed hos den trofaste og støtte Jyde, og det var tilvisse en ren Bjørnetjeneste, hans Venner gjorde ham, da de saadan stillede ham i Breschen.
Nielsen har altid hørt Venstre til og staar nu blandt de moderate. Det sejge, solide Arbejde og en rolig og besindig Fremadskriden ligger sikkert hans Natur langt nærmere, end den vilde Stormen fremad, Venstre ubesindig indlod sig paa.
Nielsen blev første Gang valgt til Folkethinget den 14de Juni 1858 og trods en Række Forsøg paa at fortrænge ham, har han været urokkelig. I 1873 drev han det til over 1000 Stemmer, og siden have Modkandidaterne, paa en enkelt Undtagelse nær ikke vovet at forlange skriftlig Afstemning, saa knusende har Kaaringen været. Han vil ikke for det første være til at slaa, og han er iøvrigt heller ikke af de Folkethingsmænd, man skal være særlig ivrig for at komme af med.
Forud for ham har Kredsen været repræsenteret af: Møller Eriksen, Pastor J. T. Jørgensen, Sognefoged S. Christiansen og Skolelærer M. Andersen.