Den danske Rigsdag/1/82
Scharling.
Professor i Statsøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet. Født den 22de September 1837.
Professor William Scharling hører til en gammel, overordentlig vel anset Embedsfamilie, der igjennem mange Slægtled har ydet Landet megen Nytte ved en dygtig og sjælden nidkjær Embedsførelse. Alle have de været ansete for meget dygtige og pligttro Embedsmænd, for gode, solide Hoveder, uden Genialitet, men i Besiddelse af en overordentlig Flid og Energi. Dette almindelige Slægtmærke har Professor William Scharling ogsaa; han er aldeles utvivlsomt et godt Hoved, han er meget belæst og kundskabsrig, særdeles flittig og pligttro, men genial er han ikke. Han hører umiskjendelig til de Videnskabsmænd, der ikke vige tilbage fra temmelig ubefærdede Veje, men han danner ved sin Tørhed en Vold mellem sig og de Unge; han er ude af Stand til at elektrisere eller rive med fra Katedret. Han roses i sin Professorgjerning for Flid og Omhyggelighed, hans Foredrag betegnes som velformede og klare, og hans personlige Elskværdighed gjør ham meget yndet af de Studerende, men „Gnisten” mangler han, og han gjør ikke Studiet tillokkende eller interessant.
Scharling blev 1855 en flink Student og tog i 1861 juridisk Embedseksamen med et stort Laud til den theoretiske Del og ligeledes med første Karakter til den praktiske. Det er i det hele noget, der hører Scharlingerne til, baade at anse den akademiske Løbebane for den eneste mulige og at gjøre særdeles gode Eksaminer. Men den juridiske Embedsvej lokkede ikke Scharling. Han kastede sig med Iver over Studiet af Statsøkonomi og viste snart i Blad- og Tidsskriftartikler, at han ogsaa var en helbefaren Mand i dette Farvand. Det varede da heller ikke mange Aar, før han blev Professor i Statsøkonomi ved Universitetet. — Dog, Scharling er en Mand, der ved sin sjældne Flid kan overkomme grumme meget, og den videnskabelige Gjerning kunde langt fra alene tilfredsstille hans Virkelyst. Foruden saa beslægtede Emner som Medudgivelsen af „Danmarks Statistik” og „Nationaløkonomisk Tidsskrift” beskjæftigede kommunale og politiske Spørgsmaal ham, ligesom ogsaa Bankspørgsmaal tog hans Interesse fangen. Han er nu ved Siden af flere mindre væsentlige Ting Professor i Statsøkonomi, Medlem af Konsistorium, Medudgiver af de nævnte Tidsskrifter, en af Lederne i nationaløkonomisk Forening, Folkethingsmand, Borgerrepræsentant, Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab, og desforuden en af de flittigste Medarbejdere af Pressen. Se, en saadan paa en Gang spredt og omfattende Virksomhed kan nok tage paa en Mands Kræfter; men Scharling er en stærk Mand med gode Nerver, og han fylder de forskjellige Stillinger med anerkjendelsesværdig Dygtighed.
Allerede i Slutningen af Tredserne sporedes der hos Scharling en Tilbøjelighed til at tage praktisk Del i det politiske Liv, men først ved Valget i 1872 gjorde han et alvorligt Forsøg. Han stillede sig imod Bønlykke i Grenaa, men faldt med 341 Stemmer imod 743. Da Venstre Aaret efter havde nægtet Finansloven Overgang til 2den Behandling, fandt en Opløsning af Folketinget Sted, og Scharling stillede sig paany, efter stærke Opfordringer fra Højrepartiet i Kredsen, imod Bønlykke; men, som det var at forudse, blev Bønlykke atter Sejrherre.
Da Folketinget paany opløstes i April 1876, opgav Geheimeetatsraad Fenger, der imidlertid var bleven Borgmester, sin Kandidatur i Kjøbenhavns 4de Valgkreds, som han i mange Aar havde repræsenteret, og inden der fra Kredsens Side var blevet indledet Skridt til at søge en Eftermand, anmeldte Scharling uden videre sin Kandidatur.
Det er muligt, at hans Kandidatur ikke var bleven ubestridt fra Højres Side, hvis ikke Venstremændene her i Byen havde rakt Scharling en velvillig Haand; men ved et af ham afholdt Vælgermøde rejste en Kreds af iltre Venstremænd en saa larmende og usympatetisk Opposition, at man med Sikkerhed kunde forudsige Scharling en let og sikker Sejr; thi under saadanne Forhold foretrak de Misfornøjede Højremænd at resignere fremfor at afstedkomme yderligere Usikkerhed. Scharling valgtes da den 25de April 1876 ved Kaaring og har siden været uden Modkandidat ved Valgene. Han er nu Indehaver af en af de sikreste og roligste Højrekredse i Landet.
Scharling spiller ikke nogen fremtrædende Rolle i Rigsdagen, men han udfører et solidt og meget nyttigt Arbejde, Der er jo i en lovgivende Forsamling paa mange Maader Brug for Mænd med nationaløkonomiske Kundskaber, og Scharling maa i Forening med Gad og nu vel ogsaa med Falbe-Hansen trække Læsset paa disse Omraader. Hans Indsigt i finantsielle Forhold har skaffet ham ind i Finantsudvalget, og her arbejder han med Flid og Sagkundskab. Scharling tager temmelig ofte Ordet, navnlig naar økonomiske eller finantsielle Spørgsmaal ligge for. Han taler i Reglen kort og klart; han har Herredømme over Sproget og former det rent og korrekt; men hans Organ er tørt og spidst, og hans aldeles lidenskabsløse Foredrag, over hvilke der hviler en Duft af Professor-Doktrinarisme, fængsle ikke og gjøre ikke noget stærkt Indtryk.
Scharling, hvis nationalliberale Afstamning er let at spore, staar i den nuværende politiske Strid afgjort paa Højres Side. Han er en aldeles utvivlsom og ubønhørlig Modstander af Venstres storpolitiske Doktriner, og der findes ikke hos ham hverken Vaklen eller Frygt i denne Kamp. Han er aldeles paalidelig og har sluttet sig ubetinget til Regeringen i Kampen mod Venstre. Dette er saameget mere paaskjønnelsesværdigt af ham, som han paa flere nationaløkonomiske Omraader og da vel særlig i Toldsagen er en bestemt Modstander af Regeringens Politik og oftere har bekæmpet denne. I et lidt skarpt Sammenstød, han havde med Estrup om Skibsafgiften, havde han utvivlsomt Ret, men det var ham ikke om at gjøre for et rent og bart Rethaveris Skyld at føre Kampen tilende, og det maa regnes ham til Ære.
Scharling er meget afholdt, og af Alle anerkjendt for en ualmindelig brav og honnet Mand. Man vil sikkert nu nødig undvære ham paa Rigsdagen, hvor han da ogsaa har vist, at han kan gjøre Fyldest. Han er kun 44 Aar gammel og har altsaa forhaabentlig en lang og ærefuld Løbebane for sig.
Kjøbenhavns fjerde Valgkreds har, foruden af Fenger, tidligere været repræsenteret af Etatsraad Algreen-Ussing, Etatsraad, Jernbanedirektør V. Rothe, Kalkbrænderiejer Glahn og Bager A. Scherfig.