Den danske Rigsdag/1/83
Scheel.
Greve. Ryegaard pr. Roeskilde. Født den 17de November 1833.
Kjøbenhavns Amts tredje Valgkreds, hvis Valgsted er Roeskilde, har altid været en meget urolig og vægelsindet Kreds. Den har i vort korte Frihedsliv skiftet 13 Gange Repræsentanter, og snart har Højre snart Venstre været Sejrherre. To mørke Pletter klæber der ved denne Kreds; den første blev sat, da Landstingets nuværende Formand, Højesteretsadvokat Liebe, der i flere Aar havde repræsenteret Kredsen, i 1866 blev slaaet af en politisk Ubetydelighed, og den anden og største, da den geniale Monrad maatte bukke under for en Ole Larsen. Denne blev igjen fortrængt af den flinke Lars Jakobsen, og Sidstnævnte atter af Hans Sørensen, der iøvrigt ogsaa var en brav og ganske dygtig Mand, men som heltud sluttede sig til Venstre. Da Kampen mellem Højre og Venstre tilspidsedes saa stærkt, søgte Højre, der er meget stærkt i Kredsen, af al Magt at blive Venstrerepræsentanten kvit, og da Opløsningen kom i Slutningen af 1878, steg Højres Haab i saa Henseende, idet man havde formaaet den almenagtede Grev Scheel til Ryegaard til at stille sig. Det vakte en formelig Jubel i Hovedstadens Højrekredse, da Telegrafen bragte Meddelelse om, at Grev Scheel havde sejret med 89 Stemmers Overvægt.
Han var den Gang en for Offentligheden temlig ukjendt Mand. Man vidste, at han var Besidder af Stamhuset Rosenkrantz og derigjennem dominerede over 800 Tdr. Hartkorn. Endvidere gik der Beretninger om, at han var en endog ualmindelig agtet og afholdt Godsejer, at han var en trofast og paalidelig Højremand, og at hans paa Valgmøderne og paa Valgdagen havde klaret sig som en Mand. De Forventninger, man ved hans Indtrædelse i Rigsdagssalen nærede om ham, har han indfriet.
Han er en Mand, der skal bedømmes efter sine Handlinger ikke efter sine Ord; thi de have været meget faa paa Rigsdagen; men der findes maaske næppe en Mand deroppe, hvis Stilling har været mere klar og givet, og hvis Retning har været mere snorlige holdt, end Scheels.
Han er en yderst trofast Højremand og en særdeles loyal Meningsfælle. Han er uden Ærgjerrighed, uden personlige Aspirationer, og han tragter ikke efter nogen Førerstilling; han vil kun være Soldat og ikke andet. Saadanne Mænd ere meget sjældne i det politiske Liv, men netop derfor ere de saa værdifulde og saa efterspurgte.
Scheel følger godt med paa Rigsdagen og er baade flittig og tænksom; i Udvalgene gjør han sig mere gjældende end i Salen. Paa Møderne i sin Kreds har han ofte vist, at han er en Mand, der fuldtvel kan føre Ordet.
Scheel er meget afholdt paa Rigsdagen, baade af Meningsfæller og Modstandere; hans personlige Elskværdighed roses i høje Toner, og hans bramfri, fordringsløse og jævne Optræden tiltaler alle.
Uagtet han er vel lidt, søger Venstre dog af al Kraft at fortrænge ham. Ved Valget den 24de Maj 1881 havde det dog ingen Art med Forsøget, thi da stod Venstre delt i to Partier, som hvert fastholdt sin Kandidat. Scheel fik 958 Stemmer, H. Sørensen 426 og de Radikales Kandidat O. Pedersen 314 Scheel havde altsaa absolut Flertal. Ved Valget den 26de Juli s. A. stod Venstre samlet og opstillede en „fin” Kandidat, en Proprietær Lauritzen, der nu hører til Bergs Retning, men tidligere har været ivrig Højremand. Scheel sejrede dog med 1032 Stemmer imod 962 og fik endog det højste Antal Stemmer, der er afgivet i Kredsen paa nogen enkelt Kandidat.
Den stærke Stigen i de for ham afgivne Stemmer skyldes vistnok udelukkende hans personlige Egenskaber, og den store Yndest, han nyder i Kredsen, har han yderligere forøget ved et forøget ved et Par festlige Lejligheder, der i det sidste Aars Tid havde fundet Sted paa hans Godset, og hvori hans Optræden i høj Grad egnede sig til at vinde Beboernes Hjærter.
Roskildekredsen har tidligere været repræsenteret af: Proprietær C. Thalbitzer, Indenrigsminister M. H. Rosenørn, Gaardmand H. Nielsen af Daustrup (2 Gange), Gaardmand M. Hansen, Gaardmand N. Andersen af Smørum (2 Gange), Højsteretsadvokat Liebe, Godsejer Alfred Hage og Gaardejerne Ole Larsen, Lars Jakobsen og Hans Sørensen.