Den danske Rigsdag/1/94

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 305-307

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Tang.

Seminarieforstander i Kjøbenhavn. Født den 8. December 1828.


Tang hører til de mærkeligste Fremtoninger, vort politiske Liv har frembragt. Om det saa er hans Navn, er det mærkeligt, idet hans Efternavn gjentages to Gange; han hedder nemlig Jeppe Tang Andersen Tang. Men ogsaa Personen er løjerlig. Han er en Vestjyde og var en af den bekjendte Ludvig Chr. Müllers flinkeste Disciple. Han dimitteredes med særdeles Hæder fra Ranum Seminarium, og øvede alt som Elev Lærergjærningen, idet han en Tid var Huslærer paa Bjørnsholm og lagde allerede den Gang fortrinlige Evner for Skolegjærningen for Dagen: Mildhed, Taalmodighed og Livlighed.

Saa kom han ud i Livet og arbejdede sig ved en sjælden Flid og Ihærdighed frem til en ret anseelig Stilling. Han havnede som Seminarieforstander for Blaagaard Seminarium her i Kjøbenhavn og skabte sig ved sin Flid og Nøjsomhed et godt Udkomme, saa at han kunde kjøbe den anselige og for hans Virksomhed velbeliggende Ejendom, Emdrupborg. Sammen med sin øvrige anstrængende Gjærning var han en talentfuld Udgiver af Ludvig Chr. Müllers historiske Lærebøger. Man skulde jo synes, at en saadan Mand havde nok at gjøre i sin omfattende Virksomhed, men han raadede over stor Arbejdskraft, og den higede han efter ogsaa at anvende i det politiske Liv.

Han var ifølge Fødsel og Anlæg en utvivlsom Demokrat, og hans Karakter og Livsgjærning førte ham videre i denne Retning. Den Aabenhed i sine Udtalelser, som han øjensynlig lagde Vind paa, hans medfødte Varmblodighed og, lad os føje til, hans fuldstændige Mangel paa Smag og Takt, lod ham løbe lige bus paa. Han gjorde sig ved nogle politiske Møder bemærket ved sine overordentlig krasse Udtalelser, og de sikrede ham en Væltens Stilling i disse krasse Tider.

Allerede i 1876 gik han frem imod Scavenius og tabte vel Slaget, men med en meget hæderlig Minoritet. Saa blev Svendborgkredsen ledig ved J. A. Hansens Død, og Tang blev kaaret til den store Høvdings Efterfølger, idet han ved Suppleringsvalget den 27. Juni 1877 sejrede med 1193 St. imod 420, og ved de senere Valg har han hævdet Pladsen, uagtet han har været stærkt trængt først af Overretsprokurator Hein af Kjøbenhavn, og derefter tvende Gange af den i Kredsen saa overordentlig velansete Amtmand, Grev Brockenhuus-Schack, der endog har drevet det til 1168 Stemmer.

Tang har paa Valgmøderne udtalt sig med en eksempelløs Smagløshed og Voldsomhed; men det har kun yderligere kildret hans Meningsfæller. Han skal i det hele taget være en af de mest ubehagelige Modstandere, man kan have paa et Valgmøde, idet hans Stemmes Ejendommelighed, en vis Mutterwitz, meget drastiske Billeder og en fnysende Voldsomhed giver ham en naturlig Overvægt hos Bondestanden over enhver dannet og mere behersket Modstander.

Da han kom ind paa Rigsdagen, havde man en Forventning om, at det snart vilde gaa løs, og det bekræftede sig ogsaa, idet han troede at kunne servere de samme Voldsomheder i Rigsdagen som omkring paa Valgmøder. Han belærtes imidlertid snart om sin Vildfarelse, idet han allerede i sit første Foredrag i Folketingssalen havde fire særdeles animerede Sammenstød med Formanden. Dette gjentog sig jævnlig i hans første Rigsdagstid, men saa lærte han bedre at tøjle sig, og nu gaar det ganske godt.

Tang er af Naturen velbegavet, og han har mange gode Egenskaber, men han er i en ualmindelig Grad uklar og tøjlesløs. Han er vistnok en Mand med Alvor og med tiltalende Følelser, men han forstaar ligesaalidt at begrænse sin Tanke som at beherske sine Følelser. Han har sagt horrible Ting, baade fra Logikkens og Smagens Standpunkt, men han vil dog aldrig blive af de farligste; ti han gaar paa med en tiltalende Aabenhed.

Han faar heller ikke nogensinde virkelig politisk Indflydelse, dertil er han for ejendommelig og for hensynsløs. Ligesom Jagd er Fribytter i Højrepartiet, er Tang det i Venstre. Han taler ofte, men hans Ord har ingen Vægt og gjør nærmest et komisk Indtryk. Hertil bidrager især hans mærkelige Stemme. Den gjennemløber hele det musikalske Register, ligefra den dybeste Bas til den mest hvinende Diskant. Man kan sjælden høre eller forstaa, hvad han siger, men alene hans Stemmes Stigen og Falden, en Gravtones pludselige Afløsen af en hvinende Højtrykstone kan umulig andet end vække Latteren, og den fremkalder han da ogsaa i høj Grad, hver Gang han har Ordet. Det er endogsaa bleven almindeligt, at betegne en Tale af Tang, der ikke vækker Latter, som uheldig og kjedelig.

Men Følelse for det Gode og Sande har han uomtvistelig, og forstod man at faa disse Strenge til at klinge og at udbytte, det man saa naaede, vilde man faa et frugtbart Resultat.

Svendborgkredsen har foruden af J. A. Hansen tidligere været repræsenteret af: Dr. med. J. C. Colding, Kaptajn Jagd, Seminarielærer Meier, Gaardfæster J. R. Jacobsen, Redaktør Ploug, Kammerherre Jessen, Proprietær Mayntz og Statsrevisor Høgsbro.