Den danske Rigsdag/2/25

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 404-405

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

H. Chr. Hansen.

Gaardejer i Kartofte paa Lolland. Født den 17. Mai 1843.


Gaardejer H. Chr. Hansen har kun siddet faa Aar i Landstinget og er meget lidet kjendt udenfor den politiske Verden. Han skal have taget en ikke ringe Del i den politiske Bevægelse paa Lolland, men hans Navn var dog ikke trængt udenfor Provinsens Omraade. Da der skulde vælges en Landstingsmand istedetfor Skytte, nævnedes straks H. Chr. Hansen som den, paa hvem Venstre havde kastet sit Blik, og Rygterne gik om, at han var en forvoven Venstremand, endnu værre end selve Mads Strandskov.

Hansen valgtes og kom ind paa Rigsdagen, hvor man ret skulde se ham an. Hans Ydre tydede ikke paa voldsomme Tilbøjeligheder. Han saa ganske skikkelig ud, endog med et meget ordinært Anstrøg, men saa man nærmere paa Manden, var der Træk, der baade vidnede om gode Evner og om Karakter. Men truende kunde han ikke blive, snarere tydede alt paa Velvilje og Godmodighed. Skinnet kan jo imidlertid bedrage, og man var derfor noget længselsfuld efter at høre ham tale. I den Henseende er man nu nogenlunde paa det rene. Hans Ydre har ikke skuffet; han er baade en velbegavet og en godmodig Mand, af hvem man paa ingen Maade tør vente Ekstravaganser. Vel er han en ivrig Venstremand med udprægede Partianskuelser, og vel kan han alle Stikordene paa Ramse, men man sparer i hele hans Optræden en meget tiltalende Bestræbelse for at mildne Uoverensstemmelserne og fjærne enhver bitter Braad.

Han har talt flere Gange og det meget godt baade i Henseende til Form og Indhold, og han har mere end de fleste andre Venstremænd søgt at finde gode Sider baade hos Modstanderens Person og i hans Opfattelse. Han har talt smukke og varme Ord til Ploug, samtidig med, at han har imødegaaet dennes Betragtninger. Han har Ordet i sin Magt, taler let og flydende, og han kan lægge Varme og ægte Følelse i sit Foredrag. Derfor er han en Modstander, man gjerne kæmper med. Vel muligt, at han paa Møderne paa Landet er en anden, og vel muligt, at han, hvis han sad i Folketinget, vilde paavirkes af den brovtende Tone, men i Landstinget har han hidtil været en fordragelig Modstander, og en Mand, man saare vel kunde forhandle med.