Den danske Rigsdag/2/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 418-421

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Kayser.

Premierløjtnant, Tømmermester, Kjøbenhavn. Født den 6. Marts 1817.


Tømmermester Kayser, der sidder som det syvende kongevalgte Medlem af Landstinget, er udgaaet af Haandværkerslægt heri Kjøbenhavn. Baade han og hans for flere Aar siden afdøde Broder, Professor Kayser, røbede tidlig ualmindelige Evner og fik en fortrinlig Opdragelse, der skaffede dem begge en fremragende Stilling i Samfundet. Den nuværende Landstingsmand har ydet Fædrelandet væsentlige Tjenester baade paa politiske og kommunale Omraader.

Kayser gjennemgik den polytekniske Læreanstalt paa en meget hæderlig Maade, og efterat være bleven Kandidat nedsatte han sig som Tømmermester og udfoldede som saadan en betydelig og omfangsrig Virksomhed. Fra sin Stilling i Kjøbenhavns Borgervæbning har han bevaret Premierløjtnantstitelen. Hans Interesse for det politiske Liv blev meget tidlig vakt og allerede i 1848 var han en indflydelsesrig Mand, til hvis Raad Mange lyttede. Den intelligente Haandværker med det frie og aabne Blik var en værdifuld Støtte for Datidens politiske Ledere. Ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag den 5. Oktober 1848 stillede han sig i den daværende ottende Kreds i Hovedstaden og besejrede med nogle faa Stemmers Overvægt den senere Minister C. N. David. Ved de følgende Valg stillede han sig ikke, men da Kaptajnløjtnant N. E. Tuxen den 24. August 1854 nedlagde sit Mandat som Folketingsmand for Kjøbenhavns 9ende Kreds, stillede Kayser sig efter Opfordring og valgtes ved Kaaring. Ved de tre følgende Valg vedblev han at staa ene paa Valgtribunen; men i 1861 stillede Premierløjtnant J. C. Riise sig imod ham, dog uden Held. Da Valgperioden udløb i 1864, stillede Kayser sig ikke igjen og har ikke senere søgt Valg; men den 30. Juni 1871 nød han den Ære at blive kongevalgt Medlem af Landstinget. Ialt har Kayser siddet 22 Aar paa Rigsdagen.

I Folketinget spillede han vel ikke nogen særlig fremtrædende Rolle, men var dog et, meget anset og indflydelsesrigt Medlem. Han tilhørte det den Gang saa mægtige nationalliberale Parti og sattes af dette ind i de vigtigste Udvalg. Under Drøftelsen af Næringsloven og lignende Love tog han megen Del i Forhandlingerne, og man lyttede gjerne til den erfarne, dygtige og besindige Mands Raad. Han stod Datidens Ledere personlig nær og deltog ofte i de snævrere Raad, hvor de vigtigste Beslutninger fattedes.

Heller ikke i Landstinget har han indtaget nogen egentlig Førerplads, men nyder ogsaa her en særdeles stor Anseelse. Han er saaledes en af Viceformændene og er valgt til Medlem af Rigsretten. I de fleste og største Udvalg har han havt Sæde og har ofte været Formand. Under den sidste Finantslovskonflikt var han saaledes Formand for Landstingets Finantsudvalg. Særlig bemærket har han imidlertid aldrig gjort sig, men han er et meget flittigt Medlem, og øver nærmest Indflydelse gjennem en stille Virksomhed. Kun sjælden hører man ham tale og da kun om særlige Fagspørgsmaal. Det er altid meget dygtige og værdifulde Bidrag, han giver til Diskussionen; men de bæres rigtignok frem i en lidet tiltalende Form. Han er slet ikke Taler; Stemmen er hæs og svag samt har en læspende Bilyd, og Foredraget er i det hele uheldigt. Det generer ham øjensynlig i høj Grad at tale, og han har stor Vanskelighed ved at finde de Ord, han vil bruge. Men, som sagt, Indholdet er godt og sundt, og man læser altid med Fornøjelse, hvad han har sagt.

Politisk anlagt er Kayser egentlig ikke. De store Vuer ligge ikke for ham, og de mange indfiltrede Traade har han svært ved at rede fra hinanden, ligesom vel i det Hele den Snildhed, Dristighed og Snarraadighed, der betinger den ægte Politiker, ikke har været hans Vuggegave. Han er imidlertid et godt og klart Hoved, en praktisk og en besindig Mand, og han har paa de allerfleste Omraader sunde og rigtige Anskuelser. Ligesom de fleste andre Nationalliberale er han nu svunget over i Højre; han er imidlertid hverken karakterfast eller dristig, og han gaar, fredsommelig som han er af Naturen, helst af Vejen for en alvorlig Konflikt. Under den sidste Katastrofe var han en af de Højremænd, man ventede vilde vakle, og denne Frygt viste sig begrundet.

Alt i alt maa Kayser dog betegnes som en meget dygtig og paalidelig Politiker, men det er dog navnlig ved kommunal Virksomhed, at han egentlig har vundet sit Navn. I henved en Menneskealder har han været et af de dygtigste og virksomste Medlemmer af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation, og han har mere end de fleste andre Æren af de i det hele sunde og gode Forhold, hvorunder Byens store Udvikling er skreden frem. I Borgerrepræsentationen er han en meget flittig Taler og et særdeles virksomt Udvalgsmedlem. I mange Aar sad han paa Hæderspladsen som Borgerrepræsentanternes Formand og fyldte denne Plads med Ære, saa at det vakte megen Beklagelse, da han frivillig fratraadte Hædersposten. Siden har han været Repræsentationens Næstformand. Af en Række Kommissioner, Komitteer, Foreninger, Institutioner og velgjørende Selskaber har han været et betydningsfuldt Medlem, og hans Navn har igjennem hele denne nyttige og omfattende Virksomhed faaet en ualmindelig god Klang. Han er en af Byens bedste Borgere, hvem enhver med Tillid kan se op til, og han øver da ogsaa ganske naturlig en særdeles stor Indflydelse baade paa Forhold og paa Personer.

Han er endnu regjeringsvalgt Medlem af Bygningskommissionen, Medlem af Overligningskommissionen, af Direktionen for Frederiks Hospital, af Overformynderiets Laanekomitte, af den tekniske Skoles Bestyrelse, af Bestyrelsesraadet for Kjøbenhavns Handelsbank, af Udvalget for Kjøbenhavns Brandforsikrings-Societet og meget mere. Man vil alene heraf kunne skønne, hvilken Arbejdskraft og Duelighed Kayser maa kunne udfolde, og hvilken almindelig Tillid og Agtelse han nyder. Han fortjener sikkert ogsaa begge Dele i lige høj Grad.