Den danske Rigsdag/2/35
Lerche.
Kammerherre, Greve til Lerchenborg i Holbæk Amt. Født den 3. April 1830.
Skønt Grev Lerche til Lerchenborg er 52 Aar gammel, er han dog ganske ny i det politiske Liv og har i det hele ført en temmelig ubemærket Tilværelse paa sit dejlige Herresæde. Som en af vore største Hartkornsbesiddere har Opmærksomheden selvfølgelig ofte været henledet paa ham, tilmed da han nyder almindelig Agtelse og Hengivenhed, men han har aldrig været at formaa til at stille sig frem. I 1873 rettedes der indtrængende Opfordringer til ham om at stille sig til Folketinget imod Krabbe, og det saa et Øjeblik ud til, at han vilde bøje sig for Pressionen, men da det kom til Stykket, var han dog ikke til at rokke, hvad man den Gang meget beklagede, fordi man troede, at denne ansete og humane Godsejer vilde have havt bedre Udsigter end nogen anden.
Dog helt udenfor al offentlig Virksomhed har han ikke kunnet holde sig. Han har saaledes længe været Medlem af Bestyrelsen for Kysthospitalet paa Refsnæs samt af Rationalbankens Repræsentantskab. Da nu Fonnesbech døde og der i hans Sted skulde vælges en Godsejer, faldt Tanken atter paa Grev Lerche, og da Opfordringen til ham udgik, modtog han den, hvilket vakte baade Overraskelse og Glæde. Han har nu siddet et Par Aar i Landstinget. Vel tager han kun liden Del i Forhandlingerne og vel har han heller ikke været valgt meget ind i Udvalg, men man sporer dog hos ham en Interesse for Gjerningen og et Greb paa den, der varsler godt for hans fremtidige politiske Bane. Han er en særdeles paalidelig Højremand, der staar fast og sikkert, og han har da ogsaa været anvendt i den sidste Tid i Udvalg, hvor det netop gjaldt om Paalidelighed.
Han skal være en velbegavet Mand med mange og forskjelligartede Interesser, og han er anset for en Mand med en ualmindelig nobel og kavallermæssig Tænkemaade. Han er sit Fædreland oprigtig hengiven, og i al hans Færd, baade den offentlige og den private, sporer man en sjælden Uegennyttighed og en synlig Stræben efter at gjøre det bedst mulige. Mænd af hans Slags pryde Landstinget og have hjemme der. Ogsaa han skal paa Omvalg nu til Efteraaret; men for hans Gjenvalg kan man vist være tryg. Maatte hans og flere af hans Standsfællers smukke, opofrende Eksempel virke som Forbillede for vor adelige Ungdom, da vilde Landet kun have Gavn deraf og Folket Grund til at glæde sig derover!