Spring til indhold

Den danske Rigsdag/2/37

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 435-436

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Lomborg.

Fuldmægtig i Thisted. Født den 27. August 1832. Død i Efteraaret 1880.


Da Bladene i sin Tid bragte den Meddelelse, at Landstingsmand Lomborg var død, havde sikkert mange rent glemt, at der ved Valget i 8de Landstingskreds i 1878 valgtes et Medlem med Navnet Lomborg ind i Landstinget. Og dette var ikke saa sært; thi baade før og efter Valget havde man kun hørt den ærede Landstingsmands Navn meget lidt nævne. Det var Venstre og særlig det radikale Venstre, der havde opfundet ham og satte ham ind i vort fredelige Overhus.

Lomborg var dansk Jurist og Fuldmægtig paa et Retskontor i Thisted. Han var en meget afholdt og agtet Mand deroppe, stærkt religiøs vakt og en begavet og ildfuld Lægprædikant. Hans grundtvigianske Anskuelser førte ham over i Venstre og, som flere andre Grundtvigianere, over i den vildeste Lejr. Han blev ivrig Politiker og radikal til det yderste med Folkets Krav og Folkets Rettigheder osv. i Munden ved enhver Lejlighed. Paa denne Konto valgtes han ind i Landstinget; men i dette rolige Herrehus kunde han ikke ret muntre sig, og han faldt mere og mere hen i stille Grublen, noget hans svagelige Helbred yderligere ansporede. Dog et Par Gange var han fremme med sine radikale Anskuelser, men kunde ikke Værge dem ligeoverfor dygtige Angreb fra den modstaaende Lejr.

Lomborg var en ret begavet Mand, navnlig grundig og solid, og han var ganske utvivlsomt en ualmindelig brav Mand, der vilde det gode og kun saa fejl paa, hvad der var godt og tjenligt. Han overværede ofte fra Landstingsmændenes Tilhørerbænke Folketingets Forhandlinger, og her vakte den lille, underlige Mand med det buskmandagtige Ydre altid Opmærksomhed. Enhver, der imidlertid lagde nøjere Mærke til det alvorlige, dybe Blik, fik Respekt for Manden, og saa paa ham med lidt andre Øjne, end det store Publikum. Han døde i Slutningen af 1880 efter længere Tids Svagelighed og efterlod sig det Minde, at han var en alvorlig Mand, der var Agtelse værd baade af Venner og af Modstandere.