Den danske Rigsdag/2/42
Mourier-Petersen.
Hofjægermester, Ejer af Rugaard ved Ebeltoft. Født den 9. Juli 1825.
Hofjægermester Mourier-Petersen er født paa Engelholm ved Vejle og blev i 1843 Student fra Borgerdydsskolen paa Kristianshavn. Seks Aar efter tog han juridisk Embedseksamen, men benyttede iøvrig ikke denne Eksamen, idet han kastede sig over Landvæsenet og i 1857 kjøbte Hovedgaardene Rugaard og Frydensberg i Randers Amt. Her udfoldede han en dygtig Virksomhed som Landmand og kom selvfølgelig hurtig ind i de landkommunale Raad, ligesom Offentligheden ogsaa paa anden Maade lagde Beslag paa hans Kræfter. Han blev Formand for Sogneraadet, Medlem af Randers Amtsraad, Landvæsenskommissær, Formand for Jagtafløsningen, Medlem af Bestyrelsen for Randers-—Grenaa Jernbanen osv. Men hans vigtigste og betydningsfuldeste Gjerning indviede han dog i 1866, da han blev Formand for det danske Hedeselskab, utvivlsomt et af de nyttigste og mest frugtbringende Selskaber, vi have herhjemme. I mange Aar har han nu, sammen med Oberstløjtnant Dalgas og Justitssekretær Morville, ledet dette Selskabs Virksomhed med en af alle anerkjendt Dygtighed, og han har herved gjort sig virkelig fortjent og sikret sig et smukt Eftermæle.
Ogsaa i Rigsdagen har han udfoldet en lang og gavnlig Virksomhed. I 1861 sendte Ebeltoftkredsen ham ind i Folketinget, og han holdt Kredsen ved 4 Valg, en Gang dog stærkt trængt af den i sin Tid bekjendte Landmaaler Rejnhold Jensen. Saa i Grundlovskampen i 1866 slog en Gaardmand Jens Andersen Degn ham fuldstændig, og et Forsøg, Mourier-Petersen 4 Maaneder efter gjorde paa at tilbageerobre Kredsen, mislykkedes ogsaa. Derimod valgtes han i Oktober 1866 ind i Landstinget, hvoraf han siden har været Medlem.
Nu til Efteraaret skal han paa Valg igjen. Mourier-Petersen har aldrig spillet nogen betydelig Rolle paa Rigsdagen og synes egentlig ikke anlagt for den politiske Gjerning. Han følger imidlertid godt med, og tager jævnlig Ordet i Sager, hvori han har særlig Indsigt. Han er velbegavet og taler godt og forstandig for sig. Han er en udpræget Højremand med befæstede Anskuelser. I Udvalgene bruges han jævnlig og skal her være virksom og gjøre god Nytte; men det store Publikum mærker ikke meget til ham; men et Vidnesbyrd om den Betydning, Landstinget selv tillægger den alvorlige og forstandige Mand er, at han er valgt til Medlem af Rigsretten.