Den danske Rigsdag/2/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 479-481

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Rump.

Borgmester og Byfoged i Korsør. Født den 26. Juni 1834.


Borgmester Rump er født i Hillerød og blev 18 Aar gammel Student fra Frederiksborg Skole. Han studerede Jura og tog den 18. Januar 1859 Embedseksamen med bedste Karakter til begge Prøver. Samme Aar blev han ansat i det slesvigske Ministerium og tog saa to Aar efter tillige den slesvigske juridiske Embedseksamen; men ved Freden i 1864 forsprængtes hans Karriere i det slesvigske Ministerium, og han blev afskediget. To Aar efter blev han imidlertid Sorenskriver paa Færøerne, og forflyttedes saa i 1871 fra dette Embede til Borgmester og Byfoged i Korsør.

Her vandt han ved sin Retsindighed, sin Dygtighed og Nidkjærhed hurtig Befolkningens Yndest, men navnlig i en Henseende passede han saare vel til den Befolkning, han færdedes imellem — han var ivrig Højremand. Korsøranerne ere, som bekjendt, næsten fanatiske paa dette Omraade, og Rump blev snart deres politiske Fører. Under de hidsige Valgkampe i 1873, 1876 og 1879 rasede der navnlig en voldsom Kamp i Slagelsekredsen, hvor det gjaldt om at fortrænge den især i Korsør saa ildesete Tauber. I denne Strid førte Rump Korsøranerne an, og naar de i Procession med Musik og Faner i Spidsen — ganske paa engelsk Maner — marscherede op til Valgstedet, var Rump i Têten. De mandige Korsøranere havde Vanskelighed ved at finde sig i Nederlagene, og mangen braadden Pande vankede, naar Valget gik dem imod; men da de omsider i 1879 bragte Sejren hjem, da kjendte Jubelen heller ingen Grænser, den antog efter vore smaa Forhold ligefrem storartede Dimensioner.

Rumps Ihærdighed og Organisationsevne havde sin Andel i den endelige Sejr, og derved knyttedes han yderligere til Befolkningen. Men han indskrænkede sig iøvrigt ikke til at organisere, han tog ogsaa med stor Dygtighed den agitatoriske Kamp op og førte baade ved Valgmøder i Korsør og paa Valgtribunen i Slagelse kraftige Slag imod Venstre. Han viste sig at være en varm og dygtig Taler, der var inde i Sagerne og fuldtud i Stand til at tage en Kamp op. Det var en Borgmester ret efter Korsøranernes Hjærter, men ogsaa udenfor hans egentlige Virkekreds bredte hans Navn sig paa en ærefuld Maade. Man fik Blik for den dygtige og ihærdige Borgmester.

Da derfor Kjøbstæderne i Sorø og Præstø Amter kunde besætte en Plads i Landstinget, faldt Tanken ganske naturlig paa Rump, der ikke blot havde vist sig at være en paalidelig Højremand, men tillige en meget dygtig kommunal Embedsmand, altsaa en Mand, der havde Kjendskab til og egnede sig til at værne om Kjøbstædernes Interesser. Han valgtes da, og Valget har vist sig at være godt. Flere Gange har han havt Ordet i Landstinget og talt endog særdeles vel, og det har hurtig klaret sig, at han er en Mand, man kan bruge. Han er flittig, omhyggelig og ivrig, er et meget godt Hoved og danner sig let en velbegrundet Mening om Sagerne, og han er Mand for at forsvare sit Standpunkt. Derhos har han en varm og levende national Følelse, som han ikke skyr at lægge for Dagen, naar og hvor det skal være. Man kan paa Forhaand med temmelig stor Sikkerhed beregne Rumps Plads; ti han har endnu ikke skuffet nogen Forventning, man nærede til ham. Baade under Toldsagen, Forsvarssagen og Finantsloven var hans Stilling klar og korrekt. Der er ingen Tvivl om, at han med Tiden endogsaa vil blive en meget dygtig Landstingsmand, hvis Valg man vil have Ære af.

Han er anset for en overordentlig brav Mand og er meget afholdt paa Rigsdagen. Blandt dem, man uvilkaarlig faar Fidus til, hører Rump, og det nærmere Kjendskab, man har faaet til Manden, forklarer baade den Yndest og den Anseelse, han nyder i Korsør.