Vidende og Samtykke, saafremt de ere saa nærværende, at han kan forespørge sig hos dem enten skriftligt eller mundtligt og uden Rhederiets Skade oppebie Svar. Det vil nu altid i et givet Tilfælde blive vauskeligt at afgjøre, om Rhederen kan siges at være »saa nærværende«; godtgjøres imidlertid dette, da er den sluttede Fragt aldeles ikke bindende for Rhederiet, og Skibet hæfter altsaa ikke derfor. I Reglen er imidlertid Forholdet mellem Skipper og Rheder ordnet ved en engang for alle truffet Aftale eller Contract, og Skipperen bliver saaledes under almindelige Omstændigheder at betragte som Rhederens Fuldmægtig. Som saadan staaer han denne til Ansvar for de af ham foretagne Handlinger; men vi tør derhos betragte det som en Regel, at Skibet overfor Trediemand hæfter for Opfyldelsen af den ved dets Fører indgaaede Contract. At en Befragtningscontract bliver gjort ugyldig, fordi det bevises, at Rhederen, da Skipperen sluttede Fragten, var saa nærværende, at denne uden Skade ved Opsættelsen kunde raadføre sig med ham, vil kun sjeldent kunne tænkes muligt.
Efter Befragtningens større eller mindre Omfang deler man den i total og partiel. Ved førstnævnte forstaaes Befragtningen af et heelt Skib, ved sidstnævnte derimod af en Deel af samme. Partiel Befragtning finder dog sjeldnere Sted, hvorimod det ikke er ualmindeligt, at man betinger sig Plads i et Skib for et vist mindre Vareqvantum, saaledes i Reglen ved Stykgodsbefragtninger, men derom oprettes sjeldent Certepartier.
Med Hensyn til de forskjellige Maader hvorpaa Fragten er betinget, skulle vi her nævne: en rouche, in full, med Caplaken, procentviis og ugeviis.
Er Fragten betinget en rouche (d. e. for Skroget), da forstaaes derved, at Skibet er stillet til Befragterens Disposition for en vis Reise, og at han kan lade det med Lidt eller Meget og med hvad han vil, imod at betale
