Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/315

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

det kan oplyses, at Frigivelse ei kan ventes; 3) naar Skibet forlades af Mandskabet, og det ikke kan oplyses, at det er forgaaet, eller den Forsikkrede ikke inden de under 2 nævnte Frister atter faaer Raadighed over den forsikkrede Gjenstand. Et Skib, der har lidt saa megen Skade, at det ikke er Istandsættelsen værd (det er ikke Istandsættelsen værd, naar det ikke efter denne vil faae idetmindste en ligesaa stor Værdi som Beløbet af Istandsættelsesomkostningerne i Forbindelse med Værdien i beskadiget Tilstand), kan ikke abandonneres, men maa sælges for den Forsikkredes Regning, som derefter erholder Erstatning udbetalt med Fradrag af 2°/0 og Nettoudbyttet af det solgte Skib og Skibsredskab.

Uagtet Conventionens Bestemmelser, som vi have seet af det Foregaaende, i Almindelighed maae betragtes som afgjørende for Forholdet mellem Forsikkringstager og Forsikkringsgiver, er der dog ikke Noget til Hinder for, at der ved selve Policen kan gjøres Undtagelse fra denne Regel. Naar altsaa Policen staaer i Strid med Conventionen, da maa hiin gjælde fremfor denne. I lige Maade vil Policens skrevne Indhold altid gjælde forud for det trykte, saafremt der derimellem er nogen Strid.

Policen kan fra Forsikringstagerens Side forlanges annulleret, naar den forsikkrede Gjenstand slet ikke udsættes for den Fare, hvorimod der var assureret; den Forsikkrede kan da fordre Ristorno, d. e. Tilbagebetaling af en Deel af den erlagte Præmie. En lignende Ret indrømmes, naar ved en Feiltagelse en Gjenstand (eller kun en Deel af samme) er blevet assureret to Gange.