directe Jernbaneforbindelse med hinanden; ligeledes er det paa Tale at sætte sidstnævnte By og Drammen i Forbindelse ved en Jernbane.
I Danmark aabnedes den første Jernbane, nemlig den mellem Kjøbenhavn og Roeskilde i 1847; den forlængedes senere til Korsør (aabnet i 1857); dernæst anlagdes Banen fra Kjøbenhavn over Hillerød til Helsingør med Sidebane til Klampenborg. Alle disse Baner tilhøre et Actieselskab, der dog understøttes af Staten ved en Rentegaranti af 4 pCt. Samme Selskab har erholdt Tilladelse til Anlæg af en Bane over Kjøge og Nestved til Vordingborg. Derimod har Staten selv deels anlagt og deels paatænkt at anlægge et fuldstændigt Net af Jernbaner i Jylland og Fyn. En Bane forbinder allerede Nyborg over Odense med Middelfart og Strib. En anden gaaer fra Fredericia over Kolding til den slesvigske Grændse og nordpaa fra Fredericia over Veile, Horsens og Skanderborg til Aarhuus og Randers, hvorfra den paatænkes fortsat til Frederikshavn. Endelig have vi Tverbanen, som fra Langaae, mellem Aarhuus og Randers, gaaer over Viborg, Skive, Struer til Holstebro og en anden Tverbane paatænkes fra Aarhuus til Silkeborg.
Længden af de ovenfornævnte i Drift værende danske Jernbaner udgjorde ved Begyndelsen af 1868 c. 80 Miil. Til Sammenligning skulle vi anføre, at der ved Begyndelsen af 1867 fandtes følgende Mileantal Jernbaner i de efternævnte Stater: Storbritannien 2,880, Frankrig 1760, Preussen 1260, Østerrig 830, det øvrige Tydskland 790, Spanien 6 à 700, Italien 6 à 700, Rusland 500, Belgien 345, Sverrig 221, Schweiz 180, Nederlandene 150, Portugal 94, Norge 38. I Forhold til Arealet komme Landene i følgende Orden: Belgien 1 Miil Jernbane paa 1,5 □ Miil, derefter Storbritannien, Sachsen og nogle mindre tydske Stater; Preussen og Frankrig have 1 Miil paa 6 □ M. Nederlandene og Danmark 1 paa 9, Østerrig
