95
Br. 25. Sept. 1855, 2. Okt. 1856, 23. Sept. 1859, 5. Aug. 1864, 25. Sept. 1865, 4. Okt. 1867, jfr. dog Bekjendtgj. 26. og 29. Jan. 1850.
2. Udsættelsen maa skee paa bestemt Tid, s. dog den ovenanførte Bekjendtgj. 26. Jan. 1850, hvorved Rigsdagens allerede berammede Aabningsmøde, paa Grund af Vanskelighederne ved Beltpassagen, blev udsat i nogle faa Dage.
Medens Nødvendigheden af de nævnte to Betingelser ikke bortfalder ved Rigsdagens Samtykke, kan dette derimod hjemle Afvigelse fra de to andre i Grundlovens § 21 foreskrevne Betingelser, nemlig:
3. At Udsættelsen ikke maa overskride to Maaneder, og
4. At den kun kan skee en Gang i Aaret indtil Rigsdagens næste, ordentlige Sammenkomst. Meningen af disse Udtryk er ikke ganske klar, men de synes at maatte forstaaes saaledes, at der ved »Aaret- hverken tænkes paa Kalender- aaret eller Finantsaaret, men paa den Tid, der forløber indtil Rigsdagens næste ordentlige Sammenkomst, hvilken efter Omstændighederne kan være snart kortere, snart længere end et Aar, s. ogsaa Grl. 1863 § 28.
Det til en Afvigelse fra de to sidstnævnte Betingelser fornødne Samtykke af Rigsdagen maa meddeles ved en af begge Thing vedtagen, overensstemmende Rigsdagsbeslutning, s. Grl. § 23, Aab. Brev 4. Nov. 1864.
Andre Betingelser end de ovennævnte kunne ikke fordres; navnlig er der Intet til Hinder for, at Udsættelsen kan skee i de to Maaneder, inden hvis Udløb Kongen ikke kan slutte den ordentlige Rigsdag, s. Grl. § 19 og ovenfor § 107 Nr. 1.
Grl. § 21 taler kun om den ordentlige Rigsdag, og man kan derfor spørge, om Udsættelsesretten ogsaa tilkommer Kongen med Hensyn til den overordentlige Rigsdag. For en benegtende Besvarelse heraf kan navnlig anføres, at denne Myndighed savner positiv Hjemmel, og at der ved den overordentlige Rigsdag, som Kongen kan slutte, naar han vil, er mindre Trang til en Udsættelse. Ligesom der
