132
B Sp. 107, 119. Om Underbilagene ere bindende, kan neppe afgjøres ved nogen ganske almindelig Regel, s. dog Larsens saml. Skr. I 3, 136, men maa beroe paa de nærmere Omstændigheder, navnlig paa den Udførlighed, hvormed selve Finantslovens Konti ere affattede, samt paa den Detail, hvori Underbilagene selv gaae. At de ere bindende, hvor Finantsloven udtrykkelig henviser til dem, er en Selvfølge, s. Folkethingstidende 14. Session Sp. 2889-90, Landsthingstidende 14. Session Sp. 971-72.
At den Omstændighed, at en Indtægt eller Udgift er bevilget ved en tidligere Finantslov, ikke berettiger til uden særlig Hjemmel at modtage eller afholde den i det følgende Finantsaar, er allerede bemærket ovenfor § 114.
§ 118. Fortsættelse. Om Modtagelse af Indtægter og Afholdelse af Udgifter, som ikke have Hjemmel i Finantsloven.
Det er i § 117 paavist, at Finantsloven er bindende i en dobbelt Retning, positivt, forsaavidt de bevilgede Indtægter og Udgifter bør finde Sted, negativt, forsaavidt ingen Indtægt eller Udgift bør finde Sted uden Hjemmel i Finantsloven. I førstnævnte Henseende opstaaer der ikke synderlig Tvivl. Regeringen er naturligvis forpligtet til at drage Omsorg for, at de bevilgede Indtægter indkomme, s. Grl. § 50, og kan paa Grund af Forsømmelse i saa Henseende drages til Ansvar, men behøver ikke at søge særlig Hjemmel, fordi der paa Grund af Forhold, over hvilke den ikke er Herre, indkommer Mindre, end paaregnet. De bevilgede Udgifter bør vel i Reglen ogsaa afholdes, men ligesom de bør undlades, naar de vise sig skadelige eller unyttige, saaledes maa Bedømmelsen heraf i det Hele overlades Regeringen, og Bevillingen fremtræder derfor nærmest som givende denne en Berettigelse.
Den anden Regel, at ingen Indtægt eller Udgift bør finde Sted uden Hjemmel i Finantsloven, giver derimod Anledning til forskjellige, tvivlsomme Spørgsmaal. Vanske-
