235
temmelig minutieus Natur, saasom om Loven har været underkastet de foreskrevne tre Behandlinger i hvert Thing, s. Grl. § 52, om det behørige Antal Medlemmer har deltaget i Afstemningen, s. Grl. § 61[1]), osv., medens de maae respektere den i formel Henseende feilfrie Lov, selv om de maatte tinde det nok saa aabenbart[2]), at dennes Indhold strider mod Grundloven.
Det opstillede Spørgsmaal, om Domstolene kunne undersøge, om en Lov i formel eller materiel Henseende strider mod Grundloven og i bekræftende Fald tilsidesætte dens Bud, findes ikke udtrykkelig afgjort i Grundloven. Paa den grundlovgivende Rigsforsamling var der stillet et Forslag til en Slutningsparagraph, der udtrykkelig udtalte, at alle Love og Anordninger, der strede mod Grundloven, for saa vidt vare uden Gyldighed, og som altsaa gik ud paa dels at ophæve alle ældre, med Grundloven uforenelige Love, dels at bemyndige Domstolene til at afgjøre, om fremtidige Love strede mod Grundloven. Denne Paragraph blev efter heftige Debatter forkastet med en ringe Majoritet, s. Rigsdagstidende 1848—49, Sp. 2681—95, 3372—86; men denne Forkastelse kan dog ikke ansees for afgjørende, forsaavidt det samme Resultat maatte fremgaae af Sagens Natur og Grundlovens øvrige Bestemmelser. Ei heller kan nogen Afgjørelse af Spørgsmaalet siges at ligge i Grl. §§ 72 og 73. Ligesom man paa den ene Side ikke fra den Ret, som i Grl. § 72 er tillagt Domstolene til at paakjende Spørgsmaal om Øv-
- ↑ Da de paagjældende Lovbestemmelser ere optagne i selve Grundloven, kan man neppe udelukke Domstolene fra at undersøge Spørgsmaalet om deres Iagttagelse ved at gjøre gjældende, at Afgjørelsen i sen Henseende udelukkende maa tilkomme det paagjældende Thing eller dettes Formand. Dette kan kun antages, hvor det understøttes af særegne Omstændigheder, saasom med Hensyn til Forskrifterne Grl. § 48 2. M., hvorved der er tillagt Folkethinget en Bet, over hvis Overholdelse det selv kan og har vaage.
- ↑ At dette Moment i retlig Henseende ikke har mindste Betydning, behøver neppe at pasvises.
