258
vel ikke i Almindelighed udelukkede, men ligesom Undervisningsembeder i Reglen ikke kunde betroes dem, s. Fundats 7. Mai 1788 Kap. 1 § 15, Fdn. 11. Mai 1775 § 2, s. dog Fdn. 7. Nov. 1809, saaledes var det tvivlsomt, om de kunde ansees for kvalificerede til at opnaae Dommer- og egentlige Øvrighedsposter, s. Reskr. 20. Sept. 1754, hvilken Tvivl dog ikke fandt Sted med Hensyn til de Reformerte.
3. Dissenterne maatte rette sig efter Landets Love, s. Priv. 1747 § 3, Adn. 29. Marts 1814 § 1, uden at deres modstridende, religieuse Anskuelser kunde komme i Betragtning, s. med Hensyn til Begravelse Pl. 21. Mai 1811, med Hensyn til Ægteskab Adn. 29. Marts 1814 §§ 6, 7; kun undtagelsesvis tog Lovgivningen et vist Hensyn til slige religieuse Anskuelser, s. Pl. 23. Dec. 1771 § 2, Fdn. 10 Mai 1843.
Andet Afsnit. Om Statens Forhold til Kirke og Religion efter den nugjældende Forfatning.
§ 144. Indledende Bemærkninger.
Grundlovens Bestemmelser om de kirkelige og religieuse Forhold ere utvivlsomt byggede paa Principet om Religionsfrihed, men dette Begreb har flere forskjellige Sider, og det maa derfor undersøges, om Grundloven kan siges i alle Retninger at have proklameret Religionsfrihed. Der kan for det Første tales om Frihed til at forene sig i religieuse Samfund og Frihed for disse til selvstændig at styre deres Anliggender under et større eller mindre Tilsyn fra Statens Side. Denne Frihed er anerkjendt ved Grl. § 76, sammenholdt med §§ 75 og 78. Fremdeles bliver der Spørgsmaal om den Enkeltes Frihed til uden Hensyn til sin Trosbekjendelse frit at bevæge sig i de borgerlige og offentlige Forhold; denne Frihed er hjemlet ved Grl.
