267
Medens saaledes Ordningen af Kirkens Forfatning i det Hele taget ikke endnu er tilveiebragt, er der dels ad Lovgivningsveien, dels gjennem Administrationen truffet forskjellige Foranstaltninger, sigtende til at ordne enkelte vigtige kirkelige Forhold. Med Hensyn til Kirkens Forhold til Staten mærkes saaledes Lovene 4. Marts og 30. Nov. 1857. Hvad Kirkens indre Forhold angaaer, maa navnlig fremhæves Lov 4. Apr. 1855, jfr. Adn. 2. Okt. 1862, s. ogsaa Cirk. 24. Sept. 1856, hvorved det overlades Præst og Menighed at oprette Menighedsraad, som deltage i Bestyrelsen af Menighedens indre religieuse Anliggender og Sjælesorgen, hvilke der kan affordres Betænkning, og som kunne indgive Andragender om kirkelige Foranstaltninger, jfr. det i Rigsdagens 12te Session forelagte Lovudkast om Oprettelsen af Menighedsraad, hvilket ikke førte til noget Resultat. Endelig er der givet forskjellige Love om Ordningen af Geistlighedens Indkomster, navnlig med Hensyn til Tiendevæsenet.
E. For Tiden er Folkekirken vel ikke Statskirke i ældre Forstand, forsaavidt den ikke besidder de denne tilkommende, fortrinlige Rettigheder, men de Indskrænkninger, som den ældre Statskirke fra Statens Side var undergivet, bestaae endnu, saalænge Kirkeforfatningen ikke er tilveiebragt, i det Væsentlige uforandrede. Kongen har ikke blot den Staten tilkommende Majestætsret ligeoverfor Kirken, men ogsaa det egentlige Kirkeregimente, Bestyrelsen af Kirkens indre Anliggender. I Anliggender, som efter deres Natur henhøre under Lovgivningen, deler han i begge Henseender sin Myndighed med Rigsdagen, og Forvaltningen udøves gjennem et verdsligt Organ, Kultusministeren, jfr. Adn. 2. Okt. 1862. Kirkens Stemme kommer kun til Orde, forsaavidt der ved Lovgivnings- eller administrative Foranstaltninger pleier at indhentes Betænkning fra Biskopperne og undertiden fra Landemoderne, men selv denne Medvirkning er ikke forfatningsmæssig foreskrevet.
