Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/281

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

da Forsamlingsfriheden dels er begrændset ved Grundloven, s. Grl. § 88 in fine og § 89, jfr. Straffelov § 104, dels maa kunne begrændses ved den almindelige Lovgivning, forsaavidt der ikke er Tale om politiske Forsamlinger, s. f. Ex. Fdn. 26. Marts 1845 §§ 8, 11, 12, 13. Processioner ville nu, forsaavidt de ikke komme i Strid med de gældende Politilove, være tilladelige, men kunne dog, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred, forbydes af Øvrigheden, s. Grl. § 88 in fine. Derimod ville Tiggermunkeordener være utilstedelige som stridende mod Betlerilovene, og med Hensyn til andre Ordener eller Klostre vil i ethvert Tilfælde det aflagte Ordensløfte efter Lovgivningens Grundsætninger, s. 5. 1. 2, Lov 10. Mai 1854 §§ 1, 9, mfl., være uforbindende, og den Paagjældende vil kunne forlange Statens Bistand, naar der lægges ham Hindringer i Veien for Udtrædelsen. I Øvrigt existerer der ikke noget almindeligt Forbud mod Klostres Oprettelse, og de Tvivl, der for Munkeordeners Vedkommende tidligere kunde hentes fra 6. 1. 3, ere bortfaldne, efterat denne Artikel udtrykkelig er ophævet ved Straffelovens § 308.

2) De fra Folkekirken afvigende Trossamfund kunne ikke blot lovlig bestaae i deres hidtilværende Omfang, men kunne ogsaa udvide sig ved Optagelse af nye Medlemmer, navnlig ogsaa af saadanne, som hidtil have hørt til Folkekirken. De tidligere bestaaende Forbud mod Apostasi, s. 6. 1. 1, Fdn. 30. Marts 1827 § 10, maatte utvivlsomt bortfalde ved Grl. 1849 § 81, jfr. Grl. § 76, Straffelov § 308, s. dog om et særeget Forhold Skr. 27. Apr. 1855. Ligeledes maatte Lovene om Proselytmageri bortfalde, forsaavidt de angik simpel Optagelse af Personer, der frivillig meldte sig. Endelig er det en Følge af den ved de anførte Grundlovsbestemmelser tilsikkrede Lærefrihed, at Dissenterne ogsaa maae kunne anvende Overtalelser for at formaae Folk til at gaae over til deres Tro, og at de navnlig i dette Øiemed kunne angribe og bekæmpe Folkekirkens Læresætninger. Derimod ere slige Bestræbelser ikke beskyttede ved Grl.

Holck: Statsforfatnings-Ret. II.

18