deres Mands eller Faders Forhold i saa Henseende. Det sidstnævnte Resultat, der i flere Tilfælde er antaget af den øverste Administration, s. Kskr. 28. April 1787, i Registret til Reskriptsamlingen under Rubrum »Fremmede«, Mskr. 8. Marts 1849, er ikke uforeneligt med Ordene i Fdn. § 8, og det støttes med Hensyn til Fruer derved, at Hustruens Retsstilling i personlige Forhold i Almindelighed retter sig efter Mandens, hvilket navnlig ogsaa gjælder med Hensyn til det undersaatlige Forhold, s. Kskr. 14. Okt. 1845, Ørsteds Haandbog 2. D. S. 539. Imidlertid har det uden Tvivl Mest for sig alene at bedømme Kvinders Indfødsret efter deres egne Forhold i Overensstemmelse med de almindelige i Fdn. §§ 1 og 9 opstillede Regler. Ligesom disse Paragrapher efter deres Ord ogsaa indbefatte Kvinder, saaledes forstaaes Udtrykkene i Fdn. § 8 »Fruer og Jomfruer af Landets Indfødte« efter Sprogbrugen naturligst som »blandt Landets Indfødte«, og denne Fortolkning vinder en vægtig Bestyrkelse ved Gjengivelsen i Indfødsrettens tydske Text »aus den Eingebornen des Landes«[1]). Fremdeles vilde Reglen om Indfødsrettens Afhængighed af Mandens og Faderens Retsforhold med Hensyn til Jomfruer komme i Strid med Lovgivningens almindelige Regler, ligesom den heller ikke synes forenelig med Slutningsordene i Fdn. § 8 »eller dem, som dermed lige agtes«. Skulle disse Udtryk nemlig paa samme Maade, som de foregaaende, forstaaes genitivisk, altsaa om Hustruer eller Døttre af naturaliserede Udlændinge, fremkommer det unaturlige Resultat, at en naturaliseret Udlændings Døttre, men ikke hans Sønner have Indfødsret, og forstaaes de om Kvinderne selv, kommer der til at giælde forskjellige Regler om Kvinders Erhvervelse af Indfødsret i Henhold til den almindelige Lov-
- ↑ Dette stemmer ogsaa med den forudgaaende Regel i Fdn. § 8, at der ikke ved Hoffet af noget Kjøn skal anvendes uden Personer, der ere eller kunne regnes for Indfødte, hvorved aabenbart henvises til de almindelige Regler i Fdn. §§ 1 og 9.
