315
§ 155. Om Indfødsrettens Ophør.
I Almindelighed vil Indfødsretten kun kunne ophøre ved Døden. Den ved Fødselen erhvervede, personlige Egenskab som Indfødt er i og for sig ufortabelig, og det Samme maa i Mangel af positiv Bestemmelse gjælde om Indfødsretten, forsaavidt den kan betegnes som en i bemeldte personlige Egenskab liggende Betingelse for visse Rettigheder. Ei heller give de særlige Love, hvorved Indfødsret meddeles Udlændinge, noget Vink om, at den meddelte Indfødsret skulde kunne fortabes[1]). Et Andet er, at de vigtigste, til Indfødsretten knyttede Rettigheder kunne fortabes, navnlig som Følge af et lovstridigt Forhold; men Grunden hertil er ikke den, at Indfødsretten er tabt, men at andre Betingelser for den paagjældende Rettighed mangle, og forsaavidt derfor denne Mangel kan hæves, saasom, ved en meddelt Æresopreisning, s. Lov 3. April 1868 i D. T. 1868. 273, ville de af Indfødsretten betingede Rettigheder paany indtræde, uden at der behøves nogen Naturalisation. Navnlig er det afgjort, at Indfødsretten ikke tabes ved Udvandring, skjøndt en saadan hæver det undersaatlige Forhold, s. Lov om danske Skibes Registrering 13. Marts 1867 § 1. Vel vil i dette Tilfælde hyppig Betingelser for Rettighedens Udøvelse mangle; men ligesom dette dog neppe kan siges ubetinget, s. ovenfor 152 Nr. 6, s. dog Scheele Personret S. 238, vedbliver i ethvert Fald Rettigheden selv at bestaae og vil, uden at der behøves nogen Naturalisation, paany kunne udøves, naar den Paagjældende vender tilbage til Danmark. End ikke den Omstændighed, at den Paagjældende er traadt i undersaatligt Forhold til eller endog har erhvervet Indfødsret i en fremmed Stat, kan bevirke den danske Indfødsrets Fortabelse, s. Kskr. 9. April 1833, 18. April 1835, Mskr. 11. Marts 1852. Det eneste Tilfælde, der kan give Anledning
til Tvivl, er det, at Vedkommende ved en kongelig Resolu-
- ↑ Et Andet er, at den ved Lov 31. Mai 1867 meddelte, betingede Indfødsret kan bortfalde, naar den stillede Betingelse ikke opfyldes.
