82
afhænge af den Maade, hvorpaa Regeringen ved Indkaldelsen betegner den, s. Aab. Brev 26. Okt. 1866 , 21. Sept. 1867, Aab. Brev 22. Juni 1866, jfr. Reskr. 3. Juli s. A. i Departementstidende 1866. 698, mil. Regeringen er imidlertid i denne Henseende indskrænket; ved Bestemmelserne i Grl. §§ 19 og 41, hvorefter der hvert Aar skal sammentræde en ordentlig Rigsdag, som senest skal sammentræde i Oktober, ligesom der paa den anden Side i det samme Aar kun kan sammentræde en ordentlig Rigsdag. Skulde Regeringen hverken ved Indkaldelsen eller ved Rigsdagens Aabning have betegnet Samlingens Karakter i den omspurgte Henseende, maa denne bedømmes efter de foreliggende Omstændigheder, saasom om den ordentlige Rigsdag allerede har været samlet, om Rigsdagens Sammentræden finder Sted kort før den ordentlige Rigsdags almindelige Mødetid, s. Grl. § 41 o. s. v.; saafremt heller ikke disse give nogen bestemt Veiledning, synes Rigsdagen kun at kunne betragtes som overordentlig, idet der da mangler tilstrækkelig Retsgrund til at tillægge samme de betydeligere Rettigheder, som tilkomme den ordentlige Rigsdag. Tiden, paa hvilken Rigsdagen sammentræder, kan vel være veiledende, men ikke ubetinget afgjørende, da den ordentlige Rigsdag efter Grl. § 41 kan indkaldes til at møde forinden Oktober. Ei heller kan der lægges afgjørende Vægt paa den Omstændighed, at Finantsloven behandles i samme, thi dels kan den overordentlige Rigsdag neppe ansees som ubetinget udelukket fra Finantslovens Behandling, dels er i alt Fald Finantslovens Behandling en Følge af Rigsdagens Karakter som ordentlig, ikke en Betingelse for denne, s. nedenfor. Hvorledes Forholdet stiller sig ved en Udsættelse eller Opløsning af Rigsdagen, vil nedenfor blive omhandlet.
Til Forskjellen mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage knytter der sig forskjellige, vigtige Retsvirkninger. Disse angaae navnlig Regeringens Indflydelse paa Forsamlingens Sammentræden og Varighed, s. Grl. §§ 19, 20, 21, 41, i hvilken Henseende den ordentlige Rigsdag indtager
