137
Ved Thronfølgelovens Art. 3 var det, saafremt der maatte opstaae overhængende Fare for, at Prinds Christians Mandsstamme skulde uddøe, gjort den da regerende Konge til Pligt at drage Omsorg for Thronfølgens videre Ordning paa den Bevarelsen af Monarkiets Selvstændighed og Integritet samt Kronens Rettigheder bedst sikkrende Maade og for i Overensstemmelse med Londonnertraktaten 8. Mai 1852 Art, 2 at tilveiebringe europæisk Anerkjendelse af saadan Ordning. Da Grl. § 1 kun henviser til Thronfølgelovens Art. 1 og 2, medens Forfl. 1855 § 1 og Grl. 1863 § 1 henviste til hele Thronfølgeloven, er det i ethvert Tilfælde klart, at Thronfølgelovens Art. 3 ikke længere har nogen grundlovmæssig Karakter, men det maa derhos uden Tvivl antages, at den nævnte Artikel er ganske bortfalden. Ved Hertugdømmernes Afstaaelse er nemlig den Trang, der tidligere kunde være til ved særegne, til Thronfølgens Ordning sigtende Foranstaltninger at sikkre Monarkiets Selvstændighed og Integritet samt Kronens Rettigheder, bortfalden, og efterat Londonnertraktaten 8. Mai 1852 og det i samme anerkjendte Princip for det danske Monarkis Integritet er bleven tilsidesat strax den første Gang, da der blev Spørgsmaal om dets Anvendelse, kan det ikke antages, at den i Thronfølgelovens Art. 3 paaberaabte Art. 2 i samme endnu kan betragtes som gjældende. Under disse Omstændigheder kunne Udtrykkene i Grl. § 1 ikke vel forstaaes paa anden Maade end som indeholdende en Forudsætning om, at Thronfølgelovens Art. 3 er bortfalden, og dette Resultat bestyrkes yderligere derved, at Grl. § 8. 4. M. giver en positiv Regel for, hvorledes Forholdet skal ordnes, naar en Ordning af Thronfølgen ikke er tilveiebragt paa den Tid, det nuregerende Dynasti maatte uddøe.
§ 37.Om Kronens Erhvervelse.
Naar de i § 34 angivne Betingelser ere tilstede, har den Paagjældende Arveret til Thronen. For at denne Arveret imidlertid skal blive til Virkelighed, udfordres det endnu,
