145
nuncere paa Thronen til Fordel for sin Søn eller Sønnesøn, vil dette ikke bevirke nogen Forandring heri, da han efter vor Forudsætning ikke har nogen Ret, paa hvilken han kan renuncere. Det kan derefter fremdeles spørges, om den Udelukkedes Livsarvinger efter hans Død kunne admitteres til Thronen, naturligvis dog først, efterat dens nuværende Besidder er død. Da imidlertid den Konge, der er kommen paa Thronen, fordi den Udelukkede ikke opfyldte de ved Grundloven foreskrevne Betingelser, har erhvervet Thronen paa fuldkommen gyldig Maade, synes de Billighedshensyn, der maatte kunne paaberaabes til Fordel for den Udelukkedes Livsarvinger, ikke at kunne komme i Betragtning mod Reglerne om, at der tages Hensyn til Arvingens Nærhed ved den sidste Besidder af Thronen, og at Spring i Linien ikke maae finde Sted, hvilke Regler vistnok, selv om man anseer Kongelovens Regler om Arvegangsordenen for fuldstændig bortfaldne, endnu maae gjælde som hjemlede ved det i Thronfølgelovens Art. 2 anerkjendte Princip for den agnatiske Linealfølge, s. ovenfor § 35.
Naar et Foster, om hvis Tilværelse man var uvidende, er blevet forbigaaet, og en anden Linie admitteret til Thronen, kan der atter spørges, hvorvidt det senere fødte Barn, der i Øvrigt fyldelstgjør Betingelserne for Arveret til Thronen og for dennes Erhvervelse, kan gjøre noget Krav paa Thronen. Da Fosteret efter det tidligere Udviklede maatte antages at have en betinget Ret til Thronen, og denne Ret ved Betingelsens Indtræden er gaaet over til en ubetinget, synes den Omstændighed, at denne Ret faktisk er bleven tilsidesat derved, at en Anden ubetinget er bleven admitteret til Thronen, skjøndt der kun kunde tilkomme ham en betinget Ret til denne, ikke at kunne svække Rettens Gyl-
Magt, skjøndt den ikke er gjentaget ved Straffelovens § 304, og skjøndt Fdn. 4. Okt. 1833 i sin Helhed er ophævet ved Straffelovens § 309, s. Nyt juridisk Arkiv 13. Bind 213—14, Larsens samlede Skrifter II 3. 323
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
10
