214
ugyldig Akt, der i Henhold til Grl. §§ 72 og 73 vilde være at tilsidesætte af Domstolene, der ere pligtige at rette sig efter den ikke paa retsgyldig Maade ophævede, foreløbige Lov, s. ogsaa Folkethingstidende 10. ordentlige Samling 4028 ff, Rigsdagstidende 9. ordentlige Samling Anhang B 181—82. Om at ophæve den foreløbige Lov ved en ny, endelig Lov vil der paa Grund af den foreløbige Lovs særegne Ophørsmaader, s. nedenfor, ikke let blive Spørgsmaal, s. dog Folkethingstidende 10. ordentlige Samling 4028 ff.
3.Lovens Stadfæstelse gjennem en ny Lov, hvad enten Stadfæstelsen meddeles udtrykkelig eller stiltiende, direkte eller indirekte, s. ovenfor § 52. I dette Tilfælde ophører Loven at gjælde som foreløbig, og selv om den endelige Lov er aldeles stemmende med den foreløbige, er det dog hin og ikke denne, der fremdeles gjælder. Da den til Grund for den foreløbige Lovs Udstedelse liggende Formodning om Rigsdagens Billigelse her har bekræftet sig, maa den foreløbige Lov vedblive at gjælde saa længe, indtil den endelige Lov, der er bestemt til at afløse den, træder i Kraft, altsaa i Almindelighed indtil dens Kundgjørelse har fundet Sted, s. Rigsdagstidende 9. ordentlige Samling Anhang B 181—82. At antage den foreløbige Lov for ophørt ved Kongens Stadfæstelse af den endelige Lov vilde medføre det unaturlige Resultat, at der indtraadte en Mellemtid, hvori ingen af Lovene kunde anvendes, skjøndt de vare ganske overensstemmende. Dette er dog miskjendt i en Dom i Jur. Ugesk. 1851. 489.
4.Lovens Forkastelse af Rigsdagen eller en af dennes Afdelinger, s. Fdn. 11. Juni 1854 § 13 in fine. Efter det ovenfor i § 52 Bemærkede, vil der i Almindelighed i Forbindelse med den foreløbige Lov blive at forelægge et Udkast til en endelig Lov, der gaaer ud paa direkte eller indirekte at stadfæste den foreløbige Lov, og Forkastelsen af dette Udkast vil da have samme Virkning, som Forkastelsen af selve den foreløbige Lov. Det kunde ved første Øiekast synes, at enhver Forandring i Loven, som foretages af
