254
Med Hensyn til det Spørgsmaal, om den Domfældte er berettiget til at afslaae Benaadningen, s. den norske Grundlov 1814 § 20, henvises til Kriminalretten.
Anm.I en vis Forbindelse med Lovgivningsvirksom heden staaer den Ret, der ved Grl. §§ 19—22. 41, 42 er til lagt Kongen til at sammenkalde, udsætte og opløse Rigs dagen, samt den eiendommelige Ret, der ifølge Grl. §§34 og 39 tilkommer ham til at udnævne et vist Antal Medlemmer af Landsthinget. Begge disse Rettigheder maae utvivlsomt betragtes som henhørende til Kongens udøvende Magt; men for ikke at adskille sammenhængende Materier, foretrække vi at fremstille dem i Forbindelse med Læren om Rigsdagens Virksomhed og Sammensætning.
Tredle Underafsnit.Om Kongens Myndighed med Hensyn til Statsembedernes Organisation og Statsembedsmændenes Forhold.
§ 59.Om Kongens Myndighed med Hensyn til Statsembedernes Organisation.
Organisationen af Statsembederne og Fordelingen af Forretningerne mellem dem maa i Almindelighed tilkomme den udøvende Magt og navnlig Kongen som dennes Hoved. Denne Sætning følger af Sagens Natur og bestyrkes ved Grundsætningen i Grl. § 13, hvorefter Kongen bestemmer Ministrenes Antal og Forretningernes Fordeling mellem dem, s. ovenfor § 42 Nr. 3, jfr. ogsaa Grl. § 11. Som Følge heraf maa Kongen være berettiget til at oprette og nedlægge Embeder, bestemme de under ethvert Embede hørende For retninger, fastsætte Grændserne for Embedsdistriktet, o. s. v. Imidlertid er Kongens Ret i saa Henseende undergivet visse Begrændsninger:
1.Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov, og som Følge heraf kan en Omordning af judicielle Embeder kun foretages ad Lovgivningsveien, s. Grl. §§ 70, 71. Dette gjælder navnlig ogsaa om Inddragning af saadanne Embeder og Forening af de til samme henlagte Forretninger med andre Embeder, hvorimod andre Jurisdiktionsforandringer i Almindelighed kunne iværksættes af
