40
Anvendelsen af Samforleningen med Hensyn til Sukcessionen i Hertugdømmet Holsten (Samlede Skrifter I 3. S. 289 ff.; Antislesvigholstenske Fragmenter 1. Bind); Wegener: Om den evige Forbindelse mellem Slesvig og Danmark i statsretlig Henseende (Antislesvigholstenske Fragmenter 2 B.) m. fl.
§ 17.De særlige Forfatningers Omorganisation.
Det er ovenfor bemærket, s. § 15, at. den ved Kundgj. 28. Jan. 1852 bebudede Fællesforfatning ikke kunde træde i Live, før der var foretaget en Omorganisation af de bestaaende Specialforfatninger. For at komme til Erkjendelse af de i saa Henseende fornødne Skridt vil det imidlertid være nødvendigt, først at kaste et Blik paa de forskjellige Specialforfatningers Tilstand paa den Tid, Kundgj. 28. Jan. 1852 udkom, og paa de Modifikationer, denne i saa Henseende bevirkede.
Hvad for det Første Kongeriget angaaer, var Grundloven 5. Juni 1849, som ovenfor bemærket, givet for Danmarks Rige. Som Følge heraf angik den ikke alene Kongerigets særlige Anliggender, men dels indeholdt den en Mængde Bestemmelser, som udelukkende angik Rigets eller endog Monarkiets Fællesanliggender, s. de i Grundlovs bestemmelsen 29. Aug. 1855 § 6 nævnte Paragrapher, dels maatte en stor Del af de øvrige Bestemmelser antages at gjælde saavel for Rigets Fællesanliggender, som for Kongerigets særlige Anliggender. Den ved Grl. 1849 skabte Rigsdag var derfor ikke, saaledes som Provindsialstænderne, en blot Provinds- eller Landsdels-Repræsentation, men den var, som ogsaa det valgte Navn antydede, en Rigsrepræsentation, med Myndighed baade i Rigets fælles og i Kongerigets særlige Anliggender. Imidlertid medførte den Omstændighed, at Grundloven slet ikke var givet for Holsten og Lauenborg, og at den ikke var traadt i Kraft i Slesvig, at Rigsdagens Myndighed med Hensyn til Fællesanliggenderne blev betydelig modificeret. Hvad saaledes Lovgivningen angaaer, kunde denne af Rigsdagen kun udøves for Kongerigets Vedkommende, dels for dettes sær-
