Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

3

Kører Toget et Øjeblik ind i en Gennemskæring, der tager Udsigten bort, mærker man, hvorledes den omtalte Nynnen taber sig og giver Plads for en flovere Stemning; kommer det atter fri, saa Blikket kan strejfe ud over det smukke Landskab med Søer og fjerne Skove, er det, som Melodien genfandt sin Sangbund; saa klinger den paany med Kraft og Stemning.

Naar jeg kalder saadan et Forløb »lige«, tænker jeg paa Umiddelbarheden i Bevægelsen fra Indførselssted lige til Udførselssted, selvfølgelig ikke paa nogen matematisk Retlinethed hos Strømmen. Den »lige« Vej kan i Virkeligheden gaa paa meget forskellig Maade i de forskellige Mennesker. Hos en frembringer Synet af den smukke Sø en erotisk Stemning, hos en anden Glæde, hos en tredje Tungsind, men stadig er det de samme Virkninger, der komme igen hos de samme Mennesker af denne Art. Man kan forudsige Udslaget i disse Ligeløbere som i en Maskine.


6. I de anførte Eksempler har Ligeløbet været af let Art; men man kan fremdrage Eksempler paa Ligeløb, der høre til de allerstærkeste og mest gedigne sjælelige Livsytringer. Jeg vil nævne Arbejde, naar man uden Sidehensyn af nogen Art gaar lige løs paa Sagen. Der er, naar Arbejde gaar rigtig rask fra Haanden, noget, som minder om Refleksbevægelser. Eller dyb Tænkning, naar man ligesom er ophørt at være til selv, og Naturkræfterne arbejde i os, ganske som naar Syre forbinder sig med Base; det er slet ikke os selv, der har Fortjeneste af noget. Eller religiøse stemninger, i hvert Fald af en vis Art. Naar en gammel Mand fortæller, at han kunde vaagne om Natten og finde alt saa indholdsløst og forladt, saa sort og tomt, som om der ikke var det mindste at gribe fat i til nogen Side; men at han da foldede sine Hænder og bad sit Fadervor, styrende uforknyt lige ud i Mørket, saa er det et af de simpleste, mest karakteriserende Eksempler paa Ligeløb, man kan fremdrage, men tillige en af Sjælelivets stærkeste Virkninger. Eller naar en Soldat fortæller, hvorledes han ved Frederits stormede frem uden anden Tanke end »Gaa paa« i Følelsen af, at der nok skulde være en Haand, der vilde beskytte ham. Det er rent Ligeløb, den mest enkle Bevægelse, man har i Sjælelivet. Men sjelden er den saa stærk.