5
Paa Grund af Selvfølgeligheden af disse Forhold er der ingen Anledning til at belyse dem ved lange Rækker af Eksempler. Et Par enkelte være nok:
7. Lad os allerførst se hen til vort Udgangspunkt,
Refleksbevægelserne, hvor vi der have Aabenheden og Udførselen. Ja
Udførelsen er jo netop den, der falder saa stærkt i Øjnene
(Bevægelsen). Aabenheden er ikke saa let kendelig, men dog ikke vanskelig
at opdage. Den ligger i Uforberedtheden (Overrumplingen), der er
en nødvendig Betingelse for enhver Refleksbevægelse. Strømmen
smutter ud af en Aabenhed og udføres, inden man faar fat i den.
8. Ved Siden deraf ville vi sætte et Eksempel som Arbejde.
Her ses Aabenheden slet ikke, synes man. Er der noget aabent
ved det daglige trælsomme Slid? Jo der er. Tænk engang paa
Forskellen imellem det at skyde bag paa en Vogn, der flytter sig, og at
arbejde paa noget ubevægeligt, en uhyre Sten el. l. Der er
ordentlig noget pinligt ved det sidste. Spændingen stiger til en Højde,
som man skulde sprænges, netop fordi der ingen Aabenhed kan
findes, ingen Løb for Arbejdsenhederne, ingen Udførsel. Man føler
en Lindring, naar Modstanden giver efter, og Udførselen begynder
(Kraft Gange gennemløbet Vej). Det er Aabenheden, der kommer
til Stede.
Aabenhed og Udførsel ville vi betegne som Ligeløbets
Grund- eller Kendeegenskaber. Ved Siden af dem komme vi til
en tredje ikke nær saa forstaaelig Hovedegenskab:
3) en vis Maskinmæssighed, Ubevidsthed eller
Upersonlighed, der altid følger Ligeløbet.
Da Tilstedeværelsen af denne Egenskab i hvert Fald indtil videre maa godtgøres ad aldeles empirisk Vej, er det nødvendigt at tage en større Række Eksempler, om end den stærke Begrænsning, der i det hele taget maa anvendes overfor dette Arbejde, nødvendiggør, at meget overlades til Læserens Selvarbejde.
9. Det vil atter være rigtigt at begynde med Udgangspunktet,
Refleksbevægelserne. Der er fuldstændig Ubevidsthed. Man
faar ved dem en klar Forestilling om, at en vis Tilbageholdelse af
