Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

7

Farer er Selvet altid suspenderet. Der er ligesom ingen Tid til Bevidsthed. Man veed aldrig rigtig, hvordan det gik til; man »tænker først over det« bagefter. Det er som Bevidsthedsdannelse var en særegen Tankevirksomhed, der maatte lægges til Side, saa længe Udførselen maatte gaa i lige Løb (strakt).


12. En lille Dreng var i overlegen Kaadhed klavret højere op i en Gren, end han egentlig havde Mod til. Da han skulde tilbage, slog Overlegenheden ikke til; han saa betænkelig ud. Især var der et Sted, hvor alle hans Evner øjensynlig maatte udfoldes, og hvor hans Ansigt antog et forbløffet, næsten dumt Udtryk. Det var, som om hele det aandelige Overskud var gaaet ned i Lemmerne. Efterhaanden som han kom længere ned, vendte Sikkerhed og Selvbevidsthed lidt efter lidt tilbage, først hørte man et ganske svagt vibrerende Aa-haah! og siden, da Foden naaede den sikre Kløft, et lydeligt Hurrah! Det var saa tydeligt, at Personlighedsudfoldelsen var betinget af hint aandelige Overskud. Ligesom et saadant Overskud eller Lager af levende Kraft nødvendig maa tildele En Evne til at gribe ind i Begivenhedernes Gang, giver det En ogsaa Selvfølelse (Personlighedsfølelse, Bevidsthed). Naar Ligeløbet begynder, gaar det altsammen.


13. Det kan tit være komisk at lægge Mærke til, hvorledes Selvfølelse kan formindskes ved pludselig Udførsel, hvorledes en opblæst Person kan svinde ind, naar der stilles Krav til ham, han udsættes for uventet Fare el. l. Det er, som om Udførselen borttog det Overskud af levende Kraft, han brugte til Personlighedsudfoldelsen.


14. Undertiden kan man have en Følelse af, at det personlighedsdannende Overskud af levende Kraft var en kunstig Opstilling, der kunde slaas om med et rask Slag. Jeg tænker paa et Styrtebad. Bevægelsesmængden fra Indtrykket kommer her saa hovedkulds ind i En, at man ikke formaar at dirigere den paa fornøden Maade. Man taber Styret, det nye tager det gamle med i Farten, og det hele løber paa en lignende herreløs Maade igennem En som ved Refleksbevægelserne. Det er sikkert netop det, der i fysiologisk Henseende er saa velgørende. Bevægelsesmængden kan komme ned i Vævene og udføre Arbejde paa dem paa en Maade, den ellers ikke kunde.