7
Farer er Selvet altid suspenderet. Der er ligesom ingen Tid til Bevidsthed. Man veed aldrig rigtig, hvordan det gik til; man »tænker først over det« bagefter. Det er som Bevidsthedsdannelse var en særegen Tankevirksomhed, der maatte lægges til Side, saa længe Udførselen maatte gaa i lige Løb (strakt).
12. En lille Dreng var i overlegen Kaadhed klavret højere
op i en Gren, end han egentlig havde Mod til. Da han skulde tilbage,
slog Overlegenheden ikke til; han saa betænkelig ud. Især var der
et Sted, hvor alle hans Evner øjensynlig maatte udfoldes, og hvor
hans Ansigt antog et forbløffet, næsten dumt Udtryk. Det var, som
om hele det aandelige Overskud var gaaet ned i Lemmerne.
Efterhaanden som han kom længere ned, vendte Sikkerhed og
Selvbevidsthed lidt efter lidt tilbage, først hørte man et ganske svagt vibrerende
Aa-haah! og siden, da Foden naaede den sikre Kløft, et lydeligt
Hurrah! Det var saa tydeligt, at Personlighedsudfoldelsen var
betinget af hint aandelige Overskud. Ligesom et saadant Overskud
eller Lager af levende Kraft nødvendig maa tildele En Evne til at
gribe ind i Begivenhedernes Gang, giver det En ogsaa Selvfølelse
(Personlighedsfølelse, Bevidsthed). Naar Ligeløbet begynder, gaar det
altsammen.
13. Det kan tit være komisk at lægge Mærke til, hvorledes
Selvfølelse kan formindskes ved pludselig Udførsel, hvorledes en
opblæst Person kan svinde ind, naar der stilles Krav til ham, han
udsættes for uventet Fare el. l. Det er, som om Udførselen
borttog det Overskud af levende Kraft, han brugte til
Personlighedsudfoldelsen.
14. Undertiden kan man have en Følelse af, at det
personlighedsdannende Overskud af levende Kraft var en kunstig Opstilling,
der kunde slaas om med et rask Slag. Jeg tænker paa et Styrtebad.
Bevægelsesmængden fra Indtrykket kommer her saa hovedkulds ind
i En, at man ikke formaar at dirigere den paa fornøden Maade.
Man taber Styret, det nye tager det gamle med i Farten, og det hele
løber paa en lignende herreløs Maade igennem En som ved
Refleksbevægelserne. Det er sikkert netop det, der i fysiologisk Henseende
er saa velgørende. Bevægelsesmængden kan komme ned i Vævene
og udføre Arbejde paa dem paa en Maade, den ellers ikke kunde.
