Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

8

Men komisk er det at iagttage Bevidstheden ved denne Lejlighed. Det er, som om den tog Flugten paa den mest selvopgivende Maade, naar de første kolde Draaber begynde at risle.


15. Et ejendommeligt Ligeløbsfænomen er Hvile. Den store Aabenhed, der findes ved Hvile — under en rigtig sød Hvile er det, som om alle Sluser og Døre stode aabne — bevirker to Ting: Ligeløb og lav Spænding. Der gaar en ganske lavspændt Strøm ad en iøvrigt lignende Vej som i det forrige Eksempel nemlig til Vævene, til Rekreation og Istandsættelse af det trætte Legeme. Hvorledes det gaar med Bevidstheden ved dette Ligeløbsfænomen, se vi af den Nærhed, hvori Hvilen staar til Søvnen.


Det var mere fysiologiske Eksempler; men vi kunne gaa til hvad Hjørne af Sjælelivet, vi ville, saa træffe vi det samme Forhold.


16. Lad os tage et Eksempel som Musikens Indflydelse paa Sindet. Den er meget forskellig, ingenlunde altid aabnende (adskillig Kunstmusik); men naar den er det, ville vi altid finde Selvformindskelse i Følge med Ligeløb. Naar Du en Aften i Tusmørket sidder ved Vinduet og lytter til Musik i Etagen ovenover, ligesom knyttende Tonerne til nogle røde Skyer, der ses langt ude i Horisonten, kan det stundom være, at Aabenhed kan komme til Stede i Dit Sind. Saa have vi Ligeløbet. Det er, som Tankerne uden at se hverken til højre eller venstre søgte den lige Vej til noget langt borte. Men samtidig er det, som om Personligheden gik sin Vej, blev ganske lille. Saasnart noget »griber En«, virker det aabnende paa Sindet, men i samme Grad selvformindskende. Det er, som om dette at blive greben bestod deri, at nogen tog Ens Selv og gik med det. Det er eo ipso en Selvformindskelse.


17. Eller lad os nævne et Fænomen som Kærlighed. Det er ikke heller altid et Ligeløbsfænomen. Den kan være alt andet end aaben, som naar vi tænke paa Egenkærlighed eller den Kærlighed, Zeloter kunne have til en Sag, som de betragte som den ene rette, medens alt andet er værdigt til Ringeagt. Slig Kærlighed giver nok af Bevidsthed (Hovmod, Selvtilfredshed). Omvendt kunne vi have de mest aabne Former, hvori Selvet saa at sige slet ikke eksisterer f. Eks. den, en Moder har over for sit Barn, naar hun, rede til at bringe ethvert Offer, gaar imod Fare, uden at det noget