14
Vi skulle i det følgende søge at vise, at disse forskellige Former af Udførsel alle genfindes i Hjernelivet.
Subjektiv Udførsel ved Hjernearbejde er let at paavise i begge de ovenfor nævnte Former.
a) Udførsel til Organisation foreligger ved alt, hvad Lægmanden kalder »Hovedbrud«. Naar man skal regne »et Stykke« eller komme til Klarhed over en foreliggende Sag, forbruges der en Arbejdsmængde til Rydningsarbejde i Hjernen. Baner brydes op, Molekuler flyttes og stilles i Orden, saa at Hjernen bliver en anden end før. Det koster Arbejdsmængde, og ligesom ved Knokkeldannelsen bindes Arbejdsmængden her for bestandig (indre Organisation). Det er Mængden af disse Arbejdsenheder, der skaber Forskellen imellem den dannede og den udannede Mands Hjerner. Der er indlagt flere Arbejdsenheder i den første, hvorved den er bleven finere i sin Bygning (jfr. grovt og fint Lærred). Man har et sikkert Kendemærke paa denne subjektive Udførsel deri, at den med Nødvendighed altid maa foregaa under et vist Tryk. Det hænger simpelt hen sammen med, at der skal overvindes Modstande. Hvor der er Modstande, kan man ikke undgaa Tryk.
b) Udførsel til Akkumulation (Magasinering) have vi allerede i det foregaaende haft Eksempler paa. Idet Jægeren i Eks. 19 træder i Hus, begynder han at akkumulere. Derude var alt Udgift og Spredning, hans levende Kraft vejredes hen i Rummet, til der ikke var mere. Her er det, som der blev trukket en Skodde i etsteds i Hjernen, og han indenfor den paany kunde begynde at rekonstruere sig. Dog bliver Stemningen ikke lukket; thi der kommer Aabenhed frem i andre Retninger. Over for den dampende Suppeterrin og de tændte Lys føler han en henrivende Aabenhed; men den udtømmer ham ikke, tværtimod, den styrker ham, rekreerer og samler. Strømmen, som Aabenheden nødvendig medfører, gaar til Fylding af Hjernevævene.
Af andre Eksempler kunne vi nævne Hjernehvilen, saaledes som den findes i Hjemmets Fred eller under religiøs Andagt,
