Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

16

Allerede i det foregaaende have vi haft Eksempler paa dette Forhold, saaledes i Eks. 19 (Paavirkningen af Naturen). Den mægtige Udførsel, her finder Sted, er ledsaget af en Frihedsfølelse, der egentlig udelukker enhver Spænding. Men vi kunne nævne Eksempler, hvor Forholdet træder endnu tydeligere frem:

At Tænkning kan finde Sted med Spænding, vide vi saa godt. Det var jo Tænkning af denne Art (Hovedbrud), vi omtalte som Eksempel paa subjektiv Udførsel ved Hjernearbejde; den allermeste Tænkning er Tænkning med Spænding (Organisationstænkning, subjektiv Tænkning). Men ligesaa sikkert er det, at der gives Tænkning uden Spænding, ja at denne Tænkning udgør vort højeste og fineste Aandsliv. Det er en Tænkning, der er forholdsvis lidt kendt iblandt Hverdagsmennesker; der er dem, der aldrig have sporet den, og for saadanne er det overordentlig vanskeligt at forklare, hvad man mener, bestandig køre de frem med deres subjektive Tænkning og ere ikke til at bringe derfra. Jeg vil begynde med at sige, at det er den Art Tænkning, der udspringer af Forundring, og udføres med den for Forundring ejendommelige aabne Hjerne. Forundring er en forunderlig Ting. Intet kan aabne et Menneske saaledes som Forandring, og intet sætte det aandelige Liv saaledes i Bevægelse med nye Tanker. Hvad enten det er Stjernehimmelen, Du betragter med Forundringens Tilløb til Smil, eller det er Uendeligheden i Naturen, der forundrer Dig, naar Du hører det suse over Hovedet paa Dig i Skoven og tænker paa det Mylder af Celler, der er i hvert eneste lille Blad, det uendelige Antal Kredsløb, hvert eneste lille Atom maa udføre for at skabe Begrebet Materie, Sekund efter Sekund i al Evighed, eller det er Intetheden, der griber Dit Sind, naar Du kommer til en gammel Hjemstavn og finder en hel Tidsalder borte, overalt er Forundring den Kim, hvoraf et stærkt nyt aandeligt Liv udvikler sig. Det Menneske, der ikke mere kan forundre sig eller ikke vil forundre sig, er tabt for Livsudviklingen. Enhver, der kender det mindste til dette Aandsliv, vil vide, hvor fjendtligt det er imod al Spænding