17
og Tryk (jfr. »Om størst Udbytte af Sjælsevner«, Pag. 66). Det er noget, et Menneske skal »gribes af«, som ikke engang taaler, at man vil hjælpe det. Magtanvendelse paa sligt Tankesæt er det sikreste Middel til at kvæle det, omdanne det til Arbejdstænkning (subjektiv Tænkning). Det er en Ild, der selv maa fænge, selv maa brænde. Ja i Sandhed! Naar jeg staar og betragter en Stjernehimmel i Forandring, vilde jeg snarere tro paa en dragende Kraft udefra (negativt Tryk), end at Ordet Spænding skulde falde mig ind.
Men enhver, der kender dette Aandsliv, ved ogsaa, hvor udførende det er i Henseende til levende Kraft. Der er ikke noget, der i den Grad udtømmer Ens Forraad. Kunstnere og Digtere maa kunne tale derom. Tankevirksomhed af denne Art kan i faa Timer udbrænde En, saa at man bliver som en Klud, saa det kan suge og snurre i Vævene, indtil Tænkningen tilsidst af sig selv standser med en sviende Følelse i Mellemgulvet, der minder om Sult. Jeg kender intet saa intensivt Forbrug.
Men hvorledes er dette nu muligt? Hvorledes kan der udføres Arbejdsmængde (Kraft Gange gennemløbet Rum), naar der ingen Tryk er? Kun paa een Maade: Ved fri Udstrømning. Det er jo netop Særkendet for fri Udstrømning, at Trykket omsættes i Bevægelsesmængde, altsaa i Udløbet aftager imod Nul, samtidig med at Udførselen af Arbejdsmængde, der er afhængig af Hastighedens Kvadrat, finder Sted i meget høj Grad. Kun ved fri Udstrømning kan store Arbejdsmængder bortgaa uden Spænding paa Udførselsstedet.
Men var det ikke ogsaa netop en Følelse af slig fri Udstrømning, Jægeren havde i Eks. 19, idet hans levende Kraft ligesom vejredes hen i Luften, til der ikke var mere?
Er Tilstedeværelsen af Udstrømning til det fri godtgjort, saa er objektiv Udførsel imidlertid dermed givet: thi hvad der strømmer ud ved fri Udstrømning, kommer ikke i nogen Form tilbage.
