32
Anderledes, naar Fuglen flyver. Saa slaa Vingerne imod noget, der kan bevæges, og som gaar bort med Indhold af levende Kraft. Flyver en Flok Vildgæs i en vandret Linie gennem Luften, vil Vingeslaget frembringe en uophørlig nedadgaaende Luftstrøm, der bortfører al den udviklede Arbejdsmængde. Selv beholde Dyrene intet. Paa samme Maade gaar det, naar en Skibsskrue kaster store Vandmasser agterud fra Skibet med stor Hastighed. Vandet fjerner sig med den udviklede levende Kraft, Skibet faar intet deraf, opnaar ikke andet end at vedligeholde sin en Gang erhvervede Hastighed. Og paa samme Maade maa det nødvendig gaa med alle Fang, hvorved en bestemt Tilstand opretholdes i et bevægeligt Medium. Hele den udviklede levende Kraft gaar over paa Objektet og fjerner sig med samme. Det er, hvad vi kaldte objektiv Udførsel.
Anvende vi nu dette paa os selv, komme vi til, at der ved alle faste Fang maa foreligge subjektiv Udførsel. Tage vi fat i en Klippe, gaar den levende Kraft tilbage paa os selv, Klippen faar intet, forandres ikke. Ligesaa naar vi se paa et Hus. Det er ogsaa et fast Fang — vi tage i Virkeligheden paa Huset med Lysstraalerne som Mellemled, ligesom vi kunne tage paa en Ting med lange Tænger. Huset forandres ikke, al den levende Kraft gaar tilbage paa os selv til indre Organisation eller Magasinering, ligesom da Fuglen baskede imod det faste. Det er netop den Maade, hvorpaa vi indtage vor daglige aandelige Næring. Uden faste Fang, uden at sanse givne Ting og begribe urokkelige Sandheder kunde vi ikke leve selv en kort Tid. Naar jeg siger til min Nabo, at det er godt Vejr, og min Hustru kalder det en overflødig Bemærkning, fordi Manden jo nok selv kan se, hvad Vejr det er, saa er det en skæv Betragtning. Det er en Næringsbemærkning, jeg gør; det er dem, man lever af. Det er ved disse aldeles ørkesløse Foretagender, hvorved der tilsyneladende ikke udrettes det mindste, at den indre Fyldning med levende Kraft foregaar. Derfor elsker man saa meget det konkrete. Derfor er det at sysle med det konkrete noget, som alle vil og
