Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

41

anderledes vilde det have været, hvis der havde staaet en Etatsraad. En saadan Mand ser man 2 Gange.


Hvad man skal opfatte klart, skal man tilbage til i en gentagen Betragtning. Er Indtrykket af en saadan Natur, at Tilbagevending vanskelig kan iværksættes, at man ikke kan faa Strømmen fangen, vil det straks kendes paa Opfattelsens Tydelighed:


32. Ser man første Gang i sit Liv en Dampfærge eller en lignende kunstig Ting, kan man have en Følelse, som om man ikke rigtig kunde »samle sig«. Indtrykkene faar man korrekt nok; men idet Banerne ere ganske nye, er man ikke indøvet i Genbrugen af dem. Det er, som man ikke kunde huske fra det ene Indtryk til det andet, og selv om man stirrer, alt hvad man kan, mangler der ligesom noget i det fuldstændige Syn.


33. Ved en Indtogsfest eller lignende, hvor det gælder om at opfatte enhver lille Enkelthed, kan dette Forhold især være generende. Det er, som om man kun fik Tid til at tage nogle enkelte, spredte sjælelige Billeder af den kongelige Vogn, eller hvad det nu gælder om, som om man med den bedste Vilje ikke rigtig kunde se. »Saa Du det?« siger man til sin Ledsager om en lille Ting, det er lykkedes En at fastholde.


34. Paa lignende Maade kunne Ansigter berede En Vanskeligheder. Naar jeg bliver forestillet for en fremmed Person, kan jeg, især naar Vedkommende ikke har meget markerede Ansigtstræk, tit have vanskeligt ved at opfatte, hvorledes Mennesket egentlig ser ud. Man har ikke faaet Banerne i Orden endnu. Vender man sig et Øjeblik om, er man ikke i Stand til at huske, hvordan det Ansigt var, og maa tage sin Tilflugt til Kendemidler som Klædedragt o. l. Man har ingen Baner, der kan genbruges. Først naar Trækkene begynde at fæstne sig i Erindringen, bliver Genbrug af Banerne mulig. Dermed kommer skarp og klar Opfattelse.


Til andre Tider kan Opfattelse saa at sige blive altfor fuldstændig. Man kan, hvor Banerne ere i Orden, lægge saa-