Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

71

paa en lille Æske med Lampevæger, der staar ved Siden af Natlampen med fransk Udskrift: »Veilleuses 1. Qualité«. Snese Gange har jeg, mens jeg stod og vaskede mig, læst paa den Æske uden at tænke videre derved. Idag ved jeg ikke, hvorfor der ved Synet af disse Bogstaver gennemfor mig et ubehageligt Stik, saa jeg øjeblikkelig saa bort derfra. Mimosen kunde ikke taale det. Hvorfor mon? Ja, det maa jo altsaa have forstyrret Aabenheden. Om det nu var, fordi det var Fransk, at man derved mindedes om et Koketteri med det udenlandske, der har stærke Stænk af Reproduktion i sig, eller det var, at det overhovedet var ubehageligt at læse. Det kom mig for, at der i al Opfattelse laa en Lukning. Man kan ikke henvende sig paa en Ting uden ligesom at lukke sig over den. Henvendelsen bestaar jo netop i, at man kommer tilbage til Tingen igen, altsaa i Andengangssynet. Dertil kommer, at ethvert Arbejde, selv det mindste, kræver en vis Anspænding; men al Anspænding er umulig uden Tillukning. Man kan ikke samle Spænding i en aaben Beholder. Under almindelige Forhold føler man det ikke, fordi man jo altid har en Del Spænding oppe — nok til at læse paa et Æskelaag; men her i denne Sovestemning, hvor alle Sluser og Døre stode aabne, var der saa at sige slet ikke nogen Spænding. Her kunde man ikke engang læse, uden at man maatte »samle sig« først. Jeg formoder, at det nærmest var det, der var saa ubehageligt.


63. Jeg har hørt Folk sige, at de ved at se paa det Liv, der rørte sig rundt om i vore Dage, kunde blive grebne af en ejendommelig Kvalme, at vor Tid var en Periode, i hvilken alle gode Borgere maatte trække sig tilbage og holde sig hjemme. Hvorledes det end maatte forholde sig hermed, saa er det sikkert, at der er meget lidt Ligeløb i Tiden. Naar man har lagt en moderne Forfatter fra sig og i Tilgift fulgt en eller anden Strid i Avisen, har været paa Kafeen og hørt, hvorledes unge Levemænd kunne kalde paa en Opvarter, eller i en Forsamling har haft Lejlighed til at beundre, hvorledes vore fremragende Mænd paa Aandens Omraade kunne tale formfuldendt med bred og klangfuld Stemme i Følelsen af deres Intelligens og Betydning, naar man har gaaet en Tur ned ad »Strøget«, har været til Protestmøde eller til Middag hos Konsulens paa Landstedet, kort sagt, naar man har faaet et Pust af den Duft, der staar over Samfundet, kan man