Side:Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet.pdf/99

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

83

Følge med Aabenhed og Ligeløb, saa finder man det smukt, og saa holder Folk af hende; men er det »bevidst«, saa ve hende.


67. Hvor aandelig Umodne skal vindes for en Sag, skal det efter Sigende være nødvendigt at betjene sig af Reproduktion, ikke blot fordi Tingen skal siges hundrede Gange; men fordi det er nødvendigt at gaa frem med Larm og Brask og Hurraraab — ellers kan Indtryk ikke gøres paa den raa Natur. Undertiden kan man for en Periode selv finde et saadant Behag i Larmen, at man tror virkelig at leve et Førstehaandsliv, naar man yder sit rigelige Bidrag til Støjen. Særlig gælder det de smaa Eftersnakkere (Epigonerne); de kunne især med synligt Velbehag bore sig dybere og dybere ned i Reproduktionen og brede sig i den. — Men lærerigt er det at lægge Mærke til, hvorledes man i Længden altid bliver vammel ved slig Støj og lægger den af.

Larm og Brask ere altid sikre Kendetegn paa Reproduktion. Store Virkninger naas kun ved Gentagelse. Ser man en Mand slaa ud med Armene i Henrykkelse over en smuk Udsigt, saa kan man med temmelig Sikkerhed slutte, at han er en Reproduktør. Ligeløbende Førstehaandsvirkninger kunne ikke være saa stærke. Hvis Manden virkelig havde levet paa første Haand, vilde Indtrykket ikke have været stærkere, end at han godt kunde have gaaet forbi Stedet uden at tænke videre over det. Maaske det vilde have meldt sig, naar han var kommen et Stykke forbi, ved at han kom til at tænke: »Hvad var det, jeg saa dér? Det var i Grunden kønt«. Stærkere er Førstehaandsliv ikke. Resten er »gjort«. Der er dem, der kunne blive rasende over en saadan Paastand; men jeg har grundet Anledning til at tro, at selve deres Raseri er »gjort«. Klinker man med dem og siger »Skaal«, ere de ikke aldeles utilbøjelige til selv at smile.

Kender Du det, at der kan være bestemte Steder paa en Vej, hvor man altid faar Lyst til at tænde en Cigar. Inden Sortedamsgade blev forlænget forbi St. Hansgade, greb jeg mig stadig i, at jeg kort efter at være kommen fra den brede Gade ind paa den smalle, fredelige Dossering halede min Tobak op af Lommen. Det er Steder, der ere i Besiddelse af aandeligt Indhold, uden at der er blevet sagt noget derom endnu, og som man af den Grund endnu kan nyde uden at gaa i Kredsgang. Tit kan det være, at man ude paa en tarvelig Markvej, der fordringsløst bugter sig forbi en Stenbunke,