Hvis de Længder, der i Kraftpolygonen repræsentere Størrelsen af Arealelementerne, kaldes P, medens Strimlernes Arealer ere , haves , idet 1cm ~ a cm2. Har man, som i § 9 beskrevet, inddelt Arealet i Strimler med konstant Bredde og benyttet af disses Højde som Kraftstørrelse, er a lig n × den konstante Bredde. — Man har nu:
,
altsaa
.
Momentet er af Dimensionen cm3; a, h1 og y skulle altsaa alle maales som Længder.
I Fig. 26, Pl. 4, haves f. Ex. Momentet m. H. t. x-Axen af den Del af Skinneprofilet, der ligger over x-Axen, lig
,
idet y her er Stykket 0—7 paa x-Axen.
§ 11. Højere Momenter af parallele Kræfter eller plane Arealer. Ligesom man ved det statiske Moment af en Række parallele Kræfter forstaar
,
hvor Afstandene x fra Momentcentret (eller en Axe parallel med Kraftretningen) til Kræfterne kunne maales i en vilkaarlig skraa Retning (specielt vinkelret), saaledes taler man ogsaa om Momenter af højere Orden og forstaar herved:
Af disse er det i Almindelighed kun Tilfældet: n = 2, der har praktisk Betydning; kaldes Inertimomentet. Ogsaa denne Størrelse kan findes ved Hjælp af Tovpolygoner.
Culmann's Methode. Man kan skrive Inertimomentet som: ; man kan altsaa betragte Inertimomentet som statisk Moment af Kræfter P1x1, P2x2..., virkende i de oprindelige Kraftlinier.
I Fig. 30, Pl. 4, skal bestemmes Inertimomentet af Kræf-