Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


3 og 4. Man finder forøvrigt temmelig forskellige Opgivelser; formodentlig hidrørende fra ikke ganske identisk Beskaffenhed af de undersøgte Stoffer. Exempelvis anføres følgende:

Værdier af , angivne af
Amagat[1] Everett[2]
Staal 0,269 0,310
Svejsjærn 0,275
Støbejærn 0,267
Kobber 0,327 0,378
Messing 0,328 0,469?
Deltametal 0,340
Bly 0,423

I Praxis regner man i Almindelighed m = 4, hvilket ikke synes at afvige meget fra det rette for de forskellige Arter af Jærn og Staal.

Vi have nu fundet de nødvendige Relationer mellem Spændinger og Formforandringer, og hvis de ydre Kræfter virkelig ere ensformig fordelte over Stangens Endeflader, ogsaa mellem de ydre Kræfter og Formforandringerne. Den nævnte Betingelse er ganske vist sjældent opfyldt, meget ofte paavirkes Legemet kun (tilnærmelsesvis) i et enkelt Punkt, af en Enkeltkraft. For at Formlerne (1) og (1 a) i saa Fald skulle være anvendelige, maa det i alt Fald forlanges, at Kraftens Angrebspunkt er Endefladens Tyngdepunkt, ellers kan den ikke holde Ligevægt mod ensformigt over Normalsnittet fordelte Spændinger; og selv da kan Spændingen i Tværsnittene nærmest Enderne ikke være ensformig fordelt. Hvis Stangen imidlertid er nogenlunde lang, kan man nok for det midterste Stykke regne med Ligningerne (1) og (1 a). Paa samme Maade maa, hvis man har flere Enkeltkræfter, disses Resultant gaa gennem Tyngdepunktet, for at Spændingen skal kunne fordele sig ensformigt, og selv da sker dette kun tilnærmelsesvis i Midten af lange Legemer. Som Exempel herpaa kan nævnes

  1. Rapport XXVI. de la commission des méthodes d'essai des matériaux de construction, T. III, Paris 1895.
  2. Christiansen: Indledning til den mathematiske Fysik, Kbhvn. 1887. I, S. 125.