Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/63

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


I Stedet for at benytte denne Tilnærmelsesformel kan man lige saa let direkte gøre Brug af Udtrykket for Stangens Deformationsarbejde i Ligning (2) og sætte:

§ 16. Variabelt Tværsnit. Hidtil har det paavirkede Legeme været forudsat fuldstændig prismatisk; Formlerne kunne imidlertid temmelig let anvendes, selv om dette ikke er Tilfældet, naar blot Legemet har en retlinet Axe, der indeholder Tyngdepunkterne af alle Tværsnit vinkelret paa denne Axe (Omdrejningslegemer o. l.). Kraftretningen skal da falde i Axen.

Man lægger en Række Snit vinkelret paa Axen og uendelig nær ved hinanden og anvender de tidligere fundne Formler paa de mellem Snittene liggende uendelig tynde Skiver. For en saadan Skive med Tykkelse dx og Tværsnit F haves Forlængelsen ifølge Ligning (1 a):

,

hvoraf

.

Naar man her kender F og P som Funktioner af x, kan Integrationen udføres.

Forlængelsen pr. Længdeenhed er her variabel,

.

Hvis Kraften P er konstant, ses at være størst i det Tværsnit, hvis Areal er mindst; dette maa derfor — naturligt nok — lægges til Grund ved Dimensionsbestemmelsen. Denne udføres saa forøvrigt, idet og ogsaa her ere proportionale, ved Ligningen , hvor F0, er det mindste Tværsnitsareal.

Som Anvendelse heraf plejer man at beregne Formen af en lodret Stang, der er ophængt i sin ene Ende og skal bære en i den anden Ende ophængt Vægt P foruden sin egen Vægt, idet Fiberpaavirkningen skal være den samme i alle Snit (Fig. 41, Pl. 5). Tværsnittet af Stangen, skal være en