Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

§ 25.

84

gennem C af Tovpolygonsiderne før og efter de betragtede Kræfter. I Punktet C, faas paa samme Maade , og i det hele ser man, at Momenterne ere fremstillede ved Ordinaterne til Tovpolygonen, maatte ud fra den forlængede første Side; den skraverede Flade kaldes Momentfladen. Momentmaalestokkens Enheder ere af Kraftmaalestokkens, idet h maales paa Længdemaalestokken. Transversalkraften i Punktet C er Resultanten af Kræfterne til højre for C med modsat Fortegn, altsaa her naturligvis lig ; hvis man havde en hel Række Kræfter til højre for C, kunde man imidlertid finde Transversalkraften lige saa let, nemlig som det Stykke, der i Kraftpolygonen afskæres af et Par Straaler, parallele med de af Snittet overskaarne Tovpolygonsider. Et System af Kræfter faas nemlig ved Tovpolygonen erstattet med to enkelte Kræfter. virkende i Tovpolygonsiderne før og efter alle Kræfterne (og det er netop disse Tovpolygonsider, der træffes af Snittet), og hvis Størrelser angives af de tilsvarende Straaler i Kraftpolygonen; Transversalkraften er nu Resultant af disse to Kræfter, altsaa i Størrelse lig den tredie Side i den Trekant i Kraftpolygonen, der bestemmes af de to nævnte Polstraaler. — Q's Retningslinie gaar gennem de overskaarne Tovpolygonsiders Skæringspunkt.

Vi gaa dernæst over til at bestemme den neutrale Linie. Da Momentet er udtrykt som en diskontinuert Funktion af x, maa den neutrale Linie være sammensat af flere Kurvestykker, idet Overgangen fra det ene til det andet sker i Kræfternes Retningslinier. Imidlertid kan Bjælken ikke bøje sig saaledes, at der forekommer pludselige Knæk i den neutrale Linie, og de forskellige Kurver, hvoraf denne er sammensat, maa derfor tangere hinanden i Sammenstødspunkterne (se ogsaa næste Paragraf).

For Bjælkestykket haves:

,

hvoraf:

og

.