Spring til indhold

Teknisk Elasticitetslære/4

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Forfatterens Forlag Kjøbenhavn


Teknisk Elasticitetslære.djvu Teknisk Elasticitetslære.djvu/7 3-4

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


§ 4. Middeltrykslinien. Blandt de uendelig mange Tovpolygoner, der svare til de forskellige Beliggenheder af Polen, er der én, der ofte har særlig Interesse, nemlig den man faar ved at vælge Polen i Kraftpolygonens Begyndelsespunkt (Fig. 5, Pl. 1). Straalerne i Kraftpolygonen angive i saa Fald Størrelse og Retning af Resultanterne af alle de foregaaende Kræfter. Den første Straale falder sammen med Kraften 1, den tilsvarende Tovpolygonside ligeledes; den næste Straale er Resultant af 1 og 2, den tilsvarende Tovpolygonside angiver Retningslinien for denne Resultant; den tredie Straale er Resultant af 1, 2 og 3, den tilsvarende Tovpolygonside angiver Kraftlinien for denne Resultant o. s. fr. Resultanten af alle Kræfterne virker i sidste Tovpolygonside. Medens man ved en almindelig Tovpolygon først faar Kraftsystemet erstattet med to Kræfter, virkende i første og sidste Tovpolygonside, og dernæst kan sammensætte disse to til en enkelt Resultant, faar man her Resultanten direkte.

Denne specielle Tovpolygon kaldes Middeltrykslinien for Kræfterne; den finder Anvendelse ved Konstruktion af Murværker.