Mindre Arbejder

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Det Nordiske Forlag, Bogforlaget Ernst Bojesen København Mindre Arbejder


Høffding - Mindre Arbejder.djvu Høffding - Mindre Arbejder.djvu/8 III-IX

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

HARALD HØFFDING


MINDRE ARBEJDER


KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

BOGFORLAGET ERNST BOJESEN

1899

Oplag: 1200 Ekspl.


THIELES BOGTRYKKERI

FORORD.

Denne Bog indeholder en Række af Afhandlinger, der i sin Tid ere fremkomne dels som Foredrag, dels som undersøgende Anmeldelser. Den ydre Anledning til, at jeg har samlet dem, var, at jeg — under Forberedelsen til et paatænkt Arbejde — følte Trang til at se, hvor langt tilbage jeg kunde følge den Opfattelse af videnskabelige, sociale og religiøse Grundspørgsmaal, som nu i adskillige Aar har dannet Grundlaget for mit filosofiske Arbejde. Der afgrænsede sig da for mig en Periode fra 1882, da jeg paa Studentersamfundets første Mødeaften holdt Foredrag om »Realisme i Videnskab og Tro«, til 1898, da jeg i Biologisk Selskab holdt Foredrag om Vitalisme. Disse Udtalelser, og alle de mellemliggende Smaaarbejder vidne om en og samme Grundopfattelse, som det nu er mit Ønske — hvis Tid og Evne gøre det muligt — at gennemarbejde og udføre. Det var da et naturligt Ønske at have disse forskellige Arbejder samlede i Trykken, dels fordi de kunne tjene som Indledning til det paatænkte Arbejde, dels fordi de ogsaa ellers indeholde Adskilligt, som endnu kunde være af Interesse, og jeg er det højtærede Forlag taknemmelig, fordi det gik ind paa min Tanke.

Disse Arbejder udgaa nu til en anden Slægt end den, til hvilken de første af dem henvendtes. Jeg følte mig, da Rækken af disse Arbejder begyndte, endnu som hørende til de Yngre. Nu hører jeg snart til Veteranerne; men jeg har ingen Grund til at tro, at jeg ikke for det, jeg her har at sige, skulde finde Modtagelighed hos En og Anden af den Slægt, der nu er den unge.

En særlig Glæde har det været for mig at optrykke Afhandlingen om F. C. Sibbern. Jeg vilde gerne, at hans Værk og hans Personlighed skulde bevares i ærefuldt Minde, og jeg vilde være glad, dersom min Virksomhed i nogen Grad kunde fortjene at blive betragtet som en Fortsættelse af hans. —

I og for sig kunde flere ældre Smaaarbejder meget vel være medtagne. Saaledes Foredraget »Darwinismen og Filosofien« (Nær og Fjærn 1874) og min udførlige Kritik af Martensens Etik (Nær og Fjærn 1878). Men der maatte sættes en Grænse, og det sidstnævnte Arbejde var aldeles overvejende af polemisk Natur. Af denne sidste Grund er heller ikke en Række Artikler i »Tilskueren« fra November 1889 til Maj 1890 medtagne; den polemiserede mod den i mine Øjne overdrevne Betydning, der var bleven tillagt Nietzsches Ideer og Skrifter. —

Om et enkelt af de optrykte Arbejder ønsker jeg at gøre et Par Bemærkninger, nemlig om det, jeg har kaldet »Social Pessimisme«, og som fremkaldtes ved Ferdinand Tönnies' Bog »Gemeinschaft und Gesellschaft«. Forfatteren til dette Skrift, som jeg nu har den Glæde at kunne kalde min personlige Ven, gjorde lige straks, da Afhandlingen var bleven trykt (1890), en Indvending mod Titelen. »Hvis social Pessimisme,« skrev han til mig (26. Juli 1890), »skal betyde en praktisk Retning, saa hylder jeg den ikke; tvertimod er jeg tilbøjelig til at betragte alle Arter af Reform med Forhaabninger.« Og denne Betænkelighed ved Titelen har han udtrykt nyligt igen, da han hørte, at Afhandlingen skulde optrykkes. Hans Hensigt med Bogen var en rent sociologisk Undersøgelse og desuden en Paralleliseren af de hinanden afløsende sociale Former med psykologiske Forhold. Skønt denne Undersøgelse i Virkeligheden fører til en skarp Kritik af de nu bestaaende Samfundsformer, saa ser han dog med Haab og Tillid en ny Kultur i Møde og mener, at Arbejdet paa den er i fuld Gang. I hvert Tilfælde er hans Blik paa Forholdene blevet lysere siden Bogens Udgivelse. «Jeg indrømmer Dem gerne,« skriver han (14. Maj 1899), »at jeg, da Bogen blev skreven, saa Fremtiden i et mørkere Lys, hvad, en mulig Genfødelse angaar, og at der findes Spor deraf i Bogen; men praktisk stod jeg allerede den Gang Socialdemokratiets Standpunkt meget nær.« — Jeg maa, altsaa bede Læseren tage Ordet »Pessimisme« som Karakteristik af Tönnies' Anskuelse med alt muligt Forbehold. Det var nu egentligt ikke heller saa meget min Mening at ville udtrykke, at Tönnies saa Fremtiden i et mørkt Lys, som at han saa Fortidens Udvikling — saaledes som den er gaaet for sig siden Middelalderens Slutning — i et mørkt Lys. Naturligvis hænge begge Dele temmeligt nøje sammen. Det er vanskeligt at forstaa, hvorledes der kan være lyst for Taaen, naar der er aldeles mørkt for Hælen. Der er her en Vanskelighed, som Tönnies' Opfattelse deler med Marxismen, hvilken Anskuelse han i det Hele staar nær. Jeg maa tilføje, at det kun er mod Titelen paa Afhandlingen, min ærede Ven har gjort Indsigelse. »Jeg har,« skrev han i det sidst anførte Brev, »paany læst Deres Essay, og jeg anerkender paany den udmærkede Grundighed og Omhu, som De har anvendt paa min Bog, hvem jeg ikke kunde ønske en bedre filosofisk Fortolker, hvorfor ogsaa den nye Udgave for mig er meget glædelig.« Jeg tør derfor stole paa, at mit Essay vil være en god Forberedelse for den, der kunde ønske at studere Tönnies' Bog, som langsomt, men sikkert, har vundet en fremragende Plads i den sociologiske Literatur.

Den 22. Maj 1899.
Harald Høffding.

INDHOLDSFORTEGNELSE.


Om Realisme i Videnskab og Tro (1884) 1
Tvivlens Historie i den nyere Tid (1891) 15
Om Vitalisme (1898) 40
Sindsbevægelsernes Fysiologi (1886) 51
Frederik Christian Sibbern (1885) 61
Alexander Hamilton og den nordamerikanske Unionsforfatning (1889) 113
Social Pessimisme (1890) 142
Hedenske Sandhedssøgere (1892) 158
Filosofi som Kunst (1893) 180
Forholdet mellem Tro og Viden i dets historiske Udvikling (1885) 195
Det religiøse Problem (1897) 216
Kampen mellem gamle og nye Tanker. Et Tilbageblik (1895) 225