Breve fra Helvede
Breve fra Helvede,
udgivne
af
M. Rowel.
Derfor vaager og beder til enhver Tid, Lucas: 21; 36.
|
Kjøbenhavn.
I Kommission hos G. E. C. Gad.
En engelsk Oversættelse. London, Richard Bentleys Forlag.
1866.
Den engelske Udgave er samtidig udkommen i London paa Richard Bentleys Forlag.
Græbes Bogtrykkeri.
Fortale,
som ikke vel maa oversees.
Gjennem Tiderne har der forplantet sig en folkelig Tro paa Himmelbreve. Bleve disse samlede, vilde de udgjøre en ikke saa lille Codex. Helvedbreve fortjene under alle Omstændigheder den samme Tiltro. Ja, større. Thi hvad skulde vel de Salige have at skrive til os om? Med de Usalige er det en anden Sag. Den rige Mand, som Evangeliet fremstiller for os i Pine, følte aabenbart en levende Trang til at træde i Forbindelse med sine i Verden efterladte. Dog, Enhver tænke og dømme herom, hvad han vil! Jeg har kun den simple Pligt, at bevidne disse Breves fuldkomne Autenthi. Om Nogen ikke troer derpaa, vil det være værst for ham selv.
Hvorledes disse Breve ere komne mig ihænde, er et andet Spørgsmaal. Men, ret betragtet, er det et nyfigent Spørgsmaal, som ikke fortjener noget Svar. De, for hvem et saadant Spørgsmaal kan træde i Forgrunden, — det er ikke for deres Skyld, at jeg i Trykken har befordret nærværende Breve.
- Efterskrift.
— For imidlertid at være fuldkommen oprigtig, maa jeg bekjende, at jeg længe, endog meget længe har betænkt mig, inden jeg lod disse Breve offenliggjøre. Den Overbeviisning var mig nemlig ikke Nok, at de vilde blive Mange til Frelse og kun Enkelte til Fordærvelse. Disse Enkelte laa mig tungt paa Sinde. Det er de svage Hoveder og svage Hjerter, jeg herved nærmest har i Tanker. For det svage Hoved veed jeg desværre intet Raad; for det svage Hjerte derimod veed jeg, Gud være lovet, eet, som er ganske paalideligt. Det er den gode Hyrdes forbarmende Kjærlighed, i hvis Favn der er en fuldkommen Sikkerhed og Fred. Sandelig, der skal ikke nogen Sjæl fortabes, som blot af Hjertet raaber: — Herre, frels mig, jeg forgaaer! —
— Det er i en urokkelig Tillid til denne Jesu Kjærlighed, at jeg lader nærværende Breve udgaa. At de hos Mange ville foraarsage Uro og Pine, volder mig ingen Bekymring. Det er tværtimod mit Haab, at det maa komme til at gaa dem igjennem Hjerterne, og at de bævende maa komme til at spørge: — Ak, hvad skulle vi gjøre? —
Svaret er givet, og det er klart: — Omvender Eder og troer Evangelium! —