Vigtigste offentlige logfiler

Samlet visning af alle loggene på Wikisource. Du kan afgrænse visningen ved at vælge en logtype, brugernavn eller påvirket side. Der skelnes mellem små og store bogstaver for både bruger- og sidenavne.

Loglister

Udført af:

Mål (titel eller Bruger:brugernavn for bruger):

Udeluk oprettelse af midlertidige konti

Fra dato (og tidligere):

Tag-filter:

Udeluk markeringen

Vis flere logs:

Takkelog

Patruljeringslog

Taglog

Brugeroprettelseslog

6. mar. 2025, 13:39 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/234 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Her synes ᛉ sikkert at maatte betegner i Udlyden: hvis det blot var Tegn for Nominativsmærket, hvis oprindelige Form er s, kunde det betegne den blöde a-Lyd, som i Gotisk skrives ''z'', og dette er vistnok Runens ældre Betydning, men paa Istabystenen er denne Betydning umulig paa Grund af Y. Dette synes nemlig at maatte være d. 8. s. FFTMR AFTER paa Tunestenen, oldnord. eftir. Her er ikke opstaaet af ''s'', da Ordet indeholder et Comparativeuffix, hvori ''r''...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 13:35 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/377 (Ikke korrekturlæst: Ny side: med Formerne med O. Jævnför med RUNOʀ Former som oldsaks. ''helpa'', oldfris. ''bōta, bōte'', oldeng. ''gifa, gife''; med FINO obl. ''zunga'', oldsaks. ''tunga'', oldfris. og oldeng. ''tunge''. Men om Indskrifterne med sit O i ubetonede Stavelser stemme overens med Gotisk, saa er der andre Kjendsgjærninger, som vise, at de ikke er skrevne i Gotisk, som vi kjende dette Tungemaal, eller i en dermed særlig beslægtet Sprogart. Og endog ligeoverfor Gotisk vilde vi...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 13:32 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/376 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
6. mar. 2025, 13:26 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/375 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
6. mar. 2025, 13:17 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/374 (Ikke korrekturlæst: Ny side: ᛦ (der ogsaa for Kortheds Skyld kan kaldes ''r'' finale), saa har jeg naturligvis antaget det for muligt, at det kunde forekomme inde i Ord, ligesom Helnæs- og Flemlöse-St. har ''NUʀA''. Hvad de ældste indskrifters Sprog gjælder, er der, som Jessen siger, ganske vist Vanskeligheder (og det mange og store), som jeg ikke har ryddet af Veien). Jeg har sŏgt at vise, al det er skandinavisk, ikke tydsk; men jeg har ikke villet eige (uagtet denne Mening let kan læg...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 13:14 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/373 (Ikke korrekturlæst: Ny side: og imod; paa endel, som vedrorer Tunestenen og Varnumstenen, vil jeg ffirst senere svare, da jeg gjærne forinden endnu en Gang vil forvisse mig om Indskrifternes Udseende paa Stenene. Men jeg vil udtrykkelig fremhæve , at jeg sikkerlig ikke vil kunne fjærne de Betænkeligheder, der veie tungest for Jessen, ligesom jeg skynder mig med at oplyse, at jeg ved de Indskrif ter, som jeg i forste Stykke har forbigaaet, ikke væsentlig vil kunne forandre Sagernes Stilli...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 13:09 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/372 (Ikke korrekturlæst: Ny side: dem som saadanne). Men netop derfor har Jessen, som anden steds har vist at han kan vove og da vinde frem, gjort mig og, saavidt jeg skjonner, Granskningen af dette Æmne en sand Tjeneste ved sin Kritik. Jeg tror, at han med fuld Grund har fremhævet flere Betænkeligheder, som burde fremhæves; det gjor da lidet til Sagen, om enkelte af hans Tvil efter mit Skjon kunde have været undertrykte og om han, som jeg tror, heller ikke overalt, hvor det kunde siges, har...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 02:15 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/331 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Tunestenen. Jeg burde udtrykkelig have fremhævet, at det ikke er Prof. Stephens (som aldrig har seet Stenen), men tværtimod mig selv, der bærer Skylden for, at disse Ufuldkommenheder er blevne staaende; de undgik min Opmærksomhed, da jeg i sin Tid sammenlignede de Tegninger, som Prof. Stephens havde sendt mig, med Indskriften paa Stenen. S. 225. Med Navnet WIWAR kan ogsaa jævnföres in der Esp. sagr. Vivi (abb.) a. 1002. Tom. 36 app. n. 7 (Stark Die Kosenamen...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:57 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/233 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Om Gjengivelsen af særlig skandinavisk Runeskrift vil jeg her kun bemærke, at jeg gjengiver A, hvor det betegner r, red ʀ; P, hvor det ikke betegner o, ved a; *, hvor det er Vokaltegn, ved A. Fortrinlig Hjælp bar jeg havt deraf, at jeg ogsaa har kunnet benytte de endnu ikke udgivne Afsnit af Stephens's Værk, som omfatte de engelske Indskrifter, Indskrifter i de ældste Runer paa Gjenslande, som ere fundne hist og her i Europa udenfor Norden og England, samt B...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:49 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/232 (Ikke korrekturlæst: Ny side: oplyser den ældste Form og de i den affattede ladskrifter. Ikke engang, alle disse kommer jeg til at behandle; endel maa jag lade ligge, fordi jeg ikke forstaar dem og intel Bidrag har at give til deres Forklaring. Dette gjelder navnlig de fleste Bracteater; ja jeg tror endogsaa, at Forsög paa at oversætte alle Bractealindskrifter nödvendig maa mislykkes pas Grund af flere af disse Indskrifters Natur. Indskrifterne behandler jeg i den Række- fölge, som falder...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:47 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter/Del II (Ny side: {{header | forrige = [[../Del II/]] | næste = | titel = Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter | afsnit = II. | override_forfatter = Sophus Bugge | noter = Ur Tidskrift for Philologi og Pædagogik, syvende årgang (1866 og 1867). }} <pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf" from=330 to=381 fromsection= runeindskrifter tosection=runeindskrifter /> {{m|<references/>}} Kategori:Guldhor...)
6. mar. 2025, 00:46 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter/Del I (Ny side: {{header | forrige = | næste = [[../Del II/]] | titel = Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter | afsnit = | override_forfatter = Sophus Bugge | noter = Ur Tidskrift for Philologi og Pædagogik, syvende årgang (1866 og 1867). }} <pages index="Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf" from=229 to=270 fromsection= runeindskrifter tosection=runeindskrifter /> {{m|<references/>}} Kategori:Guldhornene)
6. mar. 2025, 00:38 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/356 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Ord er desuden ifölge Accentuationen hos græske Forfattere og dets Plads i enkelte Vers bos latinske Digtere (f. Ex. Panegyr. in laud. Justini min. fragm. apud Jaeger v. 12, Corippus in laud. Just. min. S. 254) ''penultima brevis'': ''Gepida'' (---). Ogsaa i dette Navn er Bogstavet p mistænkeligt, og röber en Forhærdefse, foretagen af latinske Forfattere, der blandt Tydskerne nærmest kjendte Oldhōitydskerne. Stavelsen gip findes ikke blandt de nuværende gotis...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:34 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/355 (Ikke korrekturlæst: Ny side: analogt med Sagnet om Jydernes, Anglernes og Saxernes Tog til Britannien. Ligesom det nemlig om disse fortælles, at de allerförst droge afsted paa 3 Skibe, saaledes hedder det og hos Jornandes, at Goterne have sat over fra ''Scandja'' til den modsatte Kyst af Östersden paa 3 Skibe. Han lægger til, at det tredie Skib ankom noget sildigere end de to andre, og at dets Besætning derfor af Mandskabet paa disse kaldtes til Spot ''Gepider'', hvilket Navn efter hans...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:33 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/354 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:25 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/353 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Uddrag af Sagaer i det under Pressen værende Skrift Antiquités Russes et Orientales, som vort Selskab udgiver) viist, som han tror, med temmelig Evidents, at de egentlige Goter, eller, som de og kaldtes, Viter, Vider, Vither, der i ældgamle Tider beboede Danmark, nærmest ere at söge i Landene östenfor Storebelt, hvilke derfor ifölge den udtrykkelige Beretning i Chronicon Erici regis (Scriptt. rerum danicarum Vol. I, p. 149) kaldes Withesleth, medens derimod B...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:24 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/352 (Ikke korrekturlæst: Ny side: i Spanien. Kunne vi saaledeș hverken blive staaende ved disse, eller ved Östgoterne i Italien, maae vi gaa længere op i Tiden, og henvises da, om man end ikke lægger an paa at holde sig til de allernærmeste Egne om Holstein, dog til en Periode, i hvilken Goterpes Rige berörte Öster- söen; og standser man for Exempel ved det 4de 'Aar- hundrede, bliver det dog altid langt rimeligere at söge Hlevas Hjem i de Dele af Riget, der laa Holstein nærmest, end i de yder...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:24 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/351 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Heller ikke er der noget i Indskriften, der tyder paa nogen særdeles Fjernhed ved Gjesternes" Hjemstavn; tvertimod medförer den snarere, uden at dog noget udtrykkeligt der- om nævnes, en dunkel Forestilling om Nærhed og godt Naboskab mellem begge Parter; denne Forestilling vækkes maaskee især af det uden videre Betegning angivne Folke- navo „Holtingam", der synes at forudsætte et nærmere Bekjendtskab til „Holt“ eller „Holstein", end man bos fjærnere boende Fo...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:23 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/350 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Holt”, d. e. Skovégnen. ''Holtingôs'' bliver altsaa ''Holtsatter, Holsteinere,'' og denne Formodning bliver endog ved Naboskabet mellem Holstein og Findingsstedet næsten til en Vished, thi Sammenstödet af disse Omstændigheder er isandhed for stor til at man skulde kunne ansee det for et Spil af Tilfældet<ref>I Annales Fuldenses ad ann. 853 nævnes desuden Holstein-boerne som ''Holsingi'', hvilket kun er den overtydske Form for ''Holtingi'' (''holt'' = höitydsk...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:19 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/349 (Ikke korrekturlæst: Ny side: vore gamle Runeiudskrifter og de med latinske Bogstaver skrevne Oldböger, uden at man dog nogensinde har fölt sig fristet til at ansee Sproget i hine forskjelligt fra Sproget i disse. At e er brugt til at udtrykke det aabne i og ai, ligesom o til at udtrykke det aabne u og au, kan desuden neppe engang kaldes en Afvigelse; det er kun en simplere Betegning af Udtalen, som Vulfila sögte at gjengive efter ''græske'' Lydprinciper.<ref>Hvorledes Vulfilas Lydangivel...) Tag: Ikke korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:15 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/348 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:12 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/347 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:08 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/345 (Korrekturlæst) Tag: Korrekturlæst
6. mar. 2025, 00:04 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf/344 (Ikke korrekturlæst: Ny side: ᚺ, 1 Gang, 2 Gange = L. ᛚ, 2 Gange = L. ᚹ, 2 Gange, Bracteatens P, = V. F, 5 Gange, = A. X, 1 Gang, G. 2, 1 Gang, Bracteatens 4, = S. ↑, 3 Gange, = T. 1, 3 Gange, = 1. Y, 2 Gange, Braeteatens Y, = M finale.. X, 3 Gange = 0. ,1 Gang, Bracteatens, = Ng. R, 1 Gang, = R. +, 1 Gang, Bracteatens +, = N. N, Gang, det paa Bracteaten manglende D. Vi læse altsaa: {{c|EKHLEVAGASTIM : HOLTIN{{m|G}}AM : HORNA : TAVIDO :}} Med Hensyn til Sproget, hvori Indskriften er af...) Tag: Ikke korrekturlæst
30. jul. 2024, 18:37 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/378 (Ikke korrekturlæst: Ny side: exempelløst, om de [døtrene] omtaltes på stenen uden navns nævnelse.« Det er ikke eksempellöst. Paa Granevollen i Hadeland staar en Sten med Indskrift: <i>SYNIR AUNAR RYKIU RISÞTU [stin þina a]FTIR AUFA BRUÞUR SIN HIALBI KUÞ SÁL [4 = Á) AUFA</i>. Jeg skjönner ikke andet end, at Udtryksmaaden her er ensartet; og jeg kunde nævne flere saadanne Eksempler. Om {{sp|Varnum}}stenens Indskrift kan jeg mulig senere tilfoie et Par Ord, naar jeg har faaet nOiere Underr...) Tag: Ikke korrekturlæst
30. jul. 2024, 18:34 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/379 (Ikke korrekturlæst: Ny side: WAR den eneste rimelige Rækkefolge i Ordets Begyndelse; ogsaa Stephens har læst disse tre Runer i denne Orden. Hvad jeg (S. 242) har sagt i Anledning af forste Rune i 1AB, har jeg selv kaldt en los Formodning, som kun har et meget usikkert Grundlag at slotte sig til. Den burde kanske helst have været holdt tilbage. Min Tankegang var den: I i IAB betegner efter min Mening Lyden j; man kunde heraf tro, at Runerækken, da Varnumindskriften blev indhuggen , ikke...) Tag: Ikke korrekturlæst
30. jul. 2024, 18:32 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/380 (Ikke korrekturlæst: Ny side: at Udtrykket bliver tvungent. Jessen tænker paa « Travinge hed (han]». Efter denne Forklaring maa Subjektet »han til hvis Minde Stenen er reisU, »han som hviler herunder« være ude ladt; denne Udeladelse forekommer mig ligesaa tvungen og ligesaameget at trænge til Bevis som den, jeg har formodel. Der imod maa jeg indromme, at HAITINAr WAS «hed» paa denne Maade bliver et simpelt og naturligt Udtryk; som Side stykke kunde f. Eks. nævnes Indskriften paa en vældig...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:43 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/368 (Ikke korrekturlæst: Ny side: has suffered little injury.» Overensstemmende hermed udtaler Worsaae (Blekingske Mindesmærker S. 23) sig om Stenen: «Den er noget beskadiget paa den ene Side. Den har en meget kort Indskrift i to Raderj Runerne, af hvilke en enkelt tilhoire staaer baade retvendt og omvendt, ere i Linien tilvenstre otte Tommer lange, med Undtagelse af de to overste, der ikkun naae til Bruddet i Stenen, hvilket folgelig, idetmindste paa det Sted, maa være ligesaa gammelt, som I...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:42 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/371 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Bidrag til Tydning af de ældste Raneindskrifter. 353 ligesom i andre skandinaviske Indskrifter, har holdt sig. At aS derimod (som f'orste Sammensætningsled) har opgivet Stammens udlydende Vokal, uagtet Ordet i ældste Norsk folger u-Stammernes Bdining, stemmer overens med Forholdet i andre ger manske Sprog, saaledes oldeng. os i Modsætning til sunu. Bleking (som her kan stilles for sig selv) bliver mærkelig der ved, at vi her 6nde de ældre og de yngre Runer...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:41 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/370 (Ikke korrekturlæst: Ny side: almindelig oldnordisk Böining og afviger fra MRLA paa Etelhem-Smykket, er mig ubekjendt<ref>Jeg tör hverken stille det sammen med det tydske Navn ''Ruozo'' (se Förstemann og Stark Die Kosenamen der Germanen 1, S. 321) eller aflede det af ''rót'' Storm og endnu mindre sætte det i Forbindelse med ''Hrútr''.</ref>. Det vilde være vigtigt at vide, om l" i dette Navn betegner u eller o (kort eller lang); hvis U her betegnede o, saa maatte vi tro, at X manglede i S...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:39 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/369 (Ikke korrekturlæst: Ny side: En fuldstændig analogi til denne sten finder jeg da i vor Helnæssten, idet begge har <ol><li>stammeudlyd bevaret i gf. af u-stammen (sunu), men ikke i a-(i-)stammen (''ąsmut, kuþumut'').</li> <li>det ældre R for det yngre Y. h som på de yngre stene = ''s'' ikke som på Istabyst. = ''a''.</li></ol> At Sølvesborg-stenen hører til de yngre stene (men til de ældre blandt disse), viser også -mut o : mund, der måtte skrives anderledes med de ældre runer.» Den her...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:36 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/367 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter. 349 om denne Linje). F. Magnusen og Stephens vil i 1ste Linje finde bl. a. Udtryk for »denne Sten* og Ilofmann læser de 5 forste Runer som STAiLNA. Man kunde tænke paa, at : sTWfcbPr-F var en feilagtig Gjengivelse af : i TJU+^^Pi-P oldn. atein pann, got. stain pana, jfr. STAINA Tune ; man maatte da forudsætte, at N i $aNa var i Udlyden bleven stottet ved en Vokal ligesom i Gotisk. At ikke 7de Rune rigtig er t...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:35 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/366 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Munch har forst (Ann. f. nord. Oldk. 1848, S. 281 f.) paavist, at der paa Stenen istedenfor IfcpWX^r** maa have staaet : N*l>rP*r**lr* : HAÞUWOLAFA1<ref>1</ref>. Dette er da sikkert Accus. af det samme Navn, som vi har seet paa Istaby- og Stentofte-St. ; i Skrivemaaden stemmer Gommor overens med Stentoften baade i * og i X. Dette Navn maa vel have været styret af Præpositionen »efterø, hvoraf der paa de gamle Tegninger ikke sees Spor. — I 2den Linje læses...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:33 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/365 (Ikke korrekturlæst: Ny side: WOLAFr og HARIWOLAFr tilhore, kunde det vel være 3dje Ps. sg. Præs. ind., og dette ligger her kanske nærmest. GINORONOr i forste Linje sammenstiller Wimmer S. 59 med GINARCNAr Bjorketorp; han bemærker, at O er stærkt fremtrædende paa Stentofte-St. , der har WOLAFr to Gange svarende til Istabystenens WULaFr. Dog er u i run ikke opslaaet af ældre o. Ovenfor har jeg fulgt Stephens i den Folgerække, i hvilken Linjerne tages: fOrst de seks vertikale Linjer paa B...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:32 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/364 (Ikke korrekturlæst: Ny side: laante fra en anden Indskrift, der da maatte have havt samme Sprogform som Bjorketorp-Indskr., saa kunde vi tænke os, at der i denne Original havde staaet 1-|[N* istedenfor *|[N*. som S. a 1 har; naar Ordene overfortes fra én Indskrift til en anden, saa at der ikke toges Hensyn til Betydningen, men kun til den ydre Form, saa kunde * let komme istedenfor 1-, ligesom X i RA+X+X S. a5 istedenfor X i Rft+XIUMT* B. a 6. Men dette er og bliver naturligvis et lost I...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:31 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/363 (Ikke korrekturlæst: Ny side: I NIUHA (foran GESTUMʀ) véd jeg ikke at finde andet end en Form for niu «ni», hvilket Talord Hofmann finder i de tre tørste Runer NIU; Formen NIUHA er da opslaaet ved forfeilet Efterligning af en ældre Tids Sprog, ti i det virkelige levende Sprog kan den aldrig have været brugt. A kan have været tilfoiet ligesom i WELA, HAERA, GINA Bjorketorp og SINA o. s. v. paa Årja-Stenen, H ligesom i FALAH BjOrketorp, hvor dog h oprindelig har hdrt hjemme. Netop af Talord...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:28 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/362 (Ikke korrekturlæst: Ny side: er betegnet ved + ligesom i det tilsvarende RUNORONU Bjork., medens N ellers paa S skrives t (dog maaské med Undtagelse af én Gang i 3dje horizontale Linje). Ogsaa fra andre, nu vist nok tabte, ladskrifter med den længere Rækkes Runer nm Ord være overfarte til Stentofte-Stenen og vilkaarlig sammen stillede med Ord fra Bjorketorp-Stenen. Saaledes maa Navnene HA^UWOLAFb S. a3 og HARIWOLAFb S. a4, som vise en Sprogform, der peger Aarhundreder bagenfor det lite A...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:27 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/361 (Ikke korrekturlæst: Ny side: I Stentoften a L. 5 og 6 : HIDEʀRUNGNO : HERAMALASAʀARAGEUWM gjenfinde vi uimodsigelig Ordene HAIDʀRUNORONU og HAERAMALAUSʀ og ARAGEU paa Bjorketorp-Stenen; men disse Ord er paa S. stillede sammen paa en anden Maade, hvilket tvinger os til at antage elt af to 1) enten er den af mig givne For klaring af Bjorketorp-lndskr. aldeles vildfarende; eller ogsaa 2) er disse Ord overforte fra B. til S. uden Hensyn til deres sprog lige Betydning, idet man kun har sogt...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:24 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/360 (Ikke korrekturlæst: Ny side: 342 S. Bugge. Runer brugte som Samtidens almindelige Skrift, men fremtræde kun som ett af de flere Midler, der skal tjene til at give Stenen et rigtig gammeldags, hemmelighedsfuldt og phantastisk Præg, hvorom jeg andensteds nærmere skal tale. Ogsaa haaber jeg at skulle kunne gjore det sandsynligt, at der er en anden Sten (den paa By i Sigdal), paa hvilken den længere Rækkes Runer er indhugne ikke som Samtidens almindelige og letforstaaelige Skrift og som Me...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:23 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/359 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Indskriften, saa maa jeg ogsaa soge at vise, hvad denne For klaring nodvendig forudsætter og til hvilke Slutninger den nød vendig leder. Indskriftens Sprogform er efter den givne Tydning, som al lerede sagt, i det hele den, vi kjende fra Indskrifter med de skandinaviske Runer, og aldeles forskjellig fra Sprogformen 1 de af mig i forste Artikel behandlede Indskrifter med den ældre Jærnalders Runer. For nærmere at fastsætte Tiden er navnlig SAr og Ar af Vigtigh...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:22 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/358 (Ikke korrekturlæst: Ny side: kommen længer nordfra end en andenr Stamme, hvem de Runer, som er anvendte her paa BjOrketorp-Stenen, egentlig tilhörte; «norröne» Mænd optog fra «Sydmændene» disses Skrift til magisk Brug. Men jeg lægger ikke Dolsmaal paa, at alle disse Betragt ninger let kan falde sammen til Intet, da Grundvolden, hvortil de stolte sig, ikke er tryg. Forst senere kan jeg komme til at undersoge Forholdet mellem de to Skrifiarter og til at drofte de Sporsmaal, som slaa i For...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:21 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/357 (Ikke korrekturlæst: Ny side: læggel norrcenu. Adjektivet norrænn findes, saavidt jeg véd, i Svensk og Dansk ellers kun i Betydningen «norsk»; i Glsvensk forekommer det kun i Vestgdteloven i Formerne norcen, noren, norin (Rydqvist II, S. 411); i Dansk paa Egaastenen i Jylland: KITILS pIS NDRUNA (Nord. Tskr. f. Oldk. II, S. 243). I Oldnorsk er ligeledes den faste Betydning (hvor Ordet ikke bruges om Vinden) «norsk»; kun paa enkelte Steder (som nævnes f. Eks. i Fritzners Ordbog) bruges Orde...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:20 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/356 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Gen. ''heiðar'' (Stamme ''heiðr''), f. Eks. Daniel sd einskis hei&ar d Bel Nokkur bl66 ur Hauksbék S. 21 ; det er det samme Forhold som mellem bldstr, Gen. bldstrar, ogsaa (efter Islændingerne) bldstrs, og den ældre Form btystr, Gen. bidstar (Stamme bldstu). hei&r, Gen. hei&ar er samme Ord som got. haidus igonog; det tilsvarende oldeng. kdd har meget stort Betydningsomraade: Person, Stand, Stilling, Værdighed, Natur, Maade. At der vir kelig har været brugt et...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:20 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/355 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Oldnorsk kjender kun det reflexive 6ask frygte, men et 6a i væsentlig samme Betydning kan her ikke vække Anstod, da baade 6gan og Sgan sis bruges i Gotisk; mærkelig nok har Rietz oa «frukta, vara rådd« fra «S. Hl.» (d. e. sydlige Halland?). I sidste Linje folger HAIDʀRUNORONU. Heri formoder jeg en Sammenskrivning af to Ord. Vi har seet, at Bjorketorpludskriften undlader Fordobling af Konsonanter ikke blot i GINA, HADa, men ogsaa, hvor de to Konsonanter hore...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:19 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/354 (Ikke korrekturlæst: Ny side: da varet den blekingske Form for «jeg», der i glsvensk almindelig heder ''iak, jak'', i skaanske Lov ''iak'', i ældste Haandskrift af jydske Lov ''æk'', jfr. Lyngby i Antiqv. Tskr. 1858—1860 S. 245 f. Formen AK her vækker Tvil, da ''æk'' ellers ikke kjendes fra disse Egne; kun i svenske Bygder, som ikke ligge fjærnt fra Norge, finde vi ellers Former med Vokalen ''e'' og ''i''; og A kan dog ikke være Tegn for Lyden ''ja''. Jeg vover dog at fastholde min For kl...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 14:17 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/353 (Ikke korrekturlæst: Ny side: til læti (Rydq. II, 226). Udtrykkene ergi og argr tillagdes Seidmand og Seid: þessi fjolkyngi (seid) fylgir svá mikil ergi, at eigi pélti monnum skammlaust vid at fara Yngl. s. Cap. 7; fremr þetta (seid) med allri ergi ok skelmisskap Gisla s. Surss. S. 31 ; pik sida (siga Hskr.) k6du . . . ok hugda ek pat args ådal Lokasenna V. 24. Jeg forstaar derfor ginnrdnar ærgju om tryllekraftige Runer, som brugtes ved Seid. FALAH d. e. FALH. Dette forklarer jeg som oldn...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:56 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/352 (Ikke korrekturlæst: Ny side: jfr. HAERU Istaby; maaské er ogsaa anden A tilfoiet i Lighed med, at Indskrifter med ældre Runer jævnlig havde A i Ordenes Slutning, hvor det manglede i senere Tid '). [ HAERA bor man vist ikke soge hér d. MALAUSr er kort Skrivemaade for MALLADSr d. e. mål lauss (allerede Finn Magnusen forklarede MALAUS som mdllaus Nom. pi. n.); ogsaa her tor vi i Tilfoielsen af r mulig sé Stræben efter antik Sprogform: Rydqvist Sv. Spr. L. II, S. 416 siger, at han i Glsv. ik...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:55 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/351 (Ikke korrekturlæst: Ny side: Slutniug, ikke blot A: to Gange S1NA = sinn Acc. sg. m., SJNA = stein Acc. sg., TERIBINA = drepinn Nom. sg. m., men ogsaa I: UAR]>1 = var& og U: AFU = af, AKU = auk, ok. At disse Skrivemaader ikke korrekt kan gjengive Udtalen paa den Tid, da Indskriften blev indhuggen, er klart, og de bor neppe forklares som uheldige ForsOg paa at udtrykke utydelige Vokallyd, som Runeristeren troede at hore i disse Ords Slutning, men snarere som Tegn paa en affekteret Stræben...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:54 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/350 (Ikke korrekturlæst: Ny side: hvilken Björketorp-lndskr. tilhorer, allerede være indlraadt, men den er ikke udtrykt: ligesom U her betegner ^ (t-Omlyd af ii), saa vil vi i det folgende sé, at e U'-Omlyd af a) betegnes ved A og 9 eller æ |i'-Omlyd af tf)-ved O. I Begyndelsen af Linje 2 deler jeg liTI Ar. UTl = tlfc" ude. —'■ Ar véd jeg kun at forklare som «er», 3 Ps. sg. Præs. lodic. af Verbet «være». Da vi af SAr i L. 1 sé, at den relative Partikel lier allerede har Formen med r for s, sa...) Tag: Ikke korrekturlæst
29. jul. 2024, 00:54 Mårtensås diskussion bidrag oprettede siden Side:Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik7).pdf/349 (Ikke korrekturlæst: Ny side: ikke nødvendigt, se f. Eks. Helgakvida Hund. I, 35: par mun Hoibroddr Helga firma . . . sd er opt hefir ornu sadda; prymskv. 32 : drap hann ina oldnu jotna systur, hin er brdåfjdr of bedit hofdi. Paa Aarsstenen (Aalborg Amt) maa SAr nodvendig være = sd er, hvis den Forklaring, som jeg har givet i Tidskr. f. Philol. VII, S. 260, er den rette. Lyngby forstaar derimod her SAr som sd og tror, at Meningen er: den (Stenen) skal nævne Valtoke d. e. bringe hans Navn...) Tag: Ikke korrekturlæst